Mika og politikommissær Hoff forlader Stockholm for at finde ud af mere om Mikas fortid. De finder hendes mor indespærret og anklaget for at stå bag mystiske ulykker på det gods, hvor hun arbejder. Krimi for 9-13-årige.
Pigen Mika Månvind og politikommissær Valdemar Hoff rejser til godset Rosengåva, hvor Mikas slægt stammer fra. Ved deres ankomst opdager de, at Mikas mor er blevet spærret inde og anklaget af godsets greve for alvorlige okkulte forbrydelser. De to bliver inddraget i undersøgelserne af anklagerne, og undervejs opdager de, at flere af godsets beboere er involveret i de mystiske hændelser, og at sagen ikke er så enkel, som den først ser ud til. Fjerde bind i serien om "Månvind og Hoff", hvor Natteravnen er det første.
Medrivende og spændende nyt bind i serien om den unge Mika og hendes oplevelser sammen med politikommissær Hoff. Endnu et velkomponeret mysterium med et godt plot, mystik og okkulte elementer, der til sammen skaber en stemningsfuld og let uhyggelig fortælling. Denne gang bliver det nære og varme forhold mellem de to særligt tydeligt, og deres samarbejde er en vigtig del af bogens charme. Det giver fortællingen dybde og gør den til mere end en klassisk detektivhistorie.
Skyggedetektiverne - den forsvundne brorAlison og mysteriet om den forsvundne dreng er første del af en krimiserie, hvor børn opklarer sager. I Alison og mysteriet om den forsvundne dreng løser pigen Alison mysterierSkyggedetektiverne - den forsvundne bror er første del af en krimiserie, hvor børn opklarer sager. I løser pigen Alison mysterier.
Varm anbefaling herfra. Købes i forhold til brug af de øvrige bind i serien.