Bumle er på stranden med mor og far. Det er varmt og hyggeligt, men Bumle får også sand i munden og i håret og alle vegne. Billedbog til sprogstimulering for børn fra 2-5 år.
Femte bog i serien om det lille barn Bumle, og hans oplevelser. I denne er han på stranden med mor og far. De nyder det gode vejr, bader, graver i sandet og hygger sig. Der bliver spist snacks og bygget sandslotte, og Bumle nyder det hele. Men så bliver det lidt vildt med sandet, som kommer i munden og håret og i øjnene, og det svider og gør ondt. Heldigvis trøster mor, og tårerne vasker sandet ud. Så er det hjem i bad, og Bumle får en god nats søvn efter den lange dag. Bagerst i bogen er forslag til rimeord og ekstra opmærksomhed på ordforråd. Illustreret af Mervi Lindman.
Det er en rigtig fin historie om et lille barn og hans forældre, der nyder en rolig dag på stranden. Teksten inviterer til samtale om det, man ser og læser. Den korte, men legende tekst kan vække en sproglig nysgerrighed hos de børn, der får historien læst højt, og de vil sikkert genkende mange ting fra deres egen hverdag. Tegningerne udtrykker stemningen fint, med fokus på relationen mellem Bumle og hans forældre, og med mange detaljer, man kan snakke om.
En anden billedbog om et barn, der er på stranden, er fx Lili elsker at svømmeBea og Basse - Bea og Basse på stranden eller Bea og Basse - Bea og Basse på strandenEn anden billedbog om et barn, der er på stranden, er fx Lili elsker at svømme eller .
Anbefales til folkebiblioteker. Se evt. på udlån af de fire første i serien.