Kig på billeder af 80 af de sejeste traktorer og lær, hvad landmanden bruger de forskellige redskaber og landbrugsmaskiner til. Fagbilledbog med mange fotos og spændende fakta. For børn fra 2-5 år.
Fagbilledbog med tykke papsider med ti opslag i formatet 20,5x22,5 cm. Bogen fortæller om traktorer og de redskaber, der kan kobles på dem som fx en gribearm, plov, harve, gyllespreder, såmaskine og kartoffellægger. Den fortæller også om fx en mejetærsker, kartoffeloptager, majssnitter og ballepresser, men også mindre traktorer som fx en havetraktor, veterantraktorer og en smalsporet traktor, der bruges i vinmarker. Teksten giver eksempler på, hvordan traktoren og redskaberne anvendes. Undervejs stilles spørgsmål som "Ved du, hvor udstødningsrøret sidder på en traktor?". På sidste opslag er en "Gætteleg" med ni spørgsmål som fx "Hvilken maskine holder vejene rene?".
Fin bog til de små traktorinteresserede børn, der gerne vil fordybe sig lidt i detaljerne og have styr på de forskellige traktorer og tilhørende redskaber. De mange fotos viser traktorer i aktion på marker, i skoven og på veje, men der er også mere detaljerede fotos, der zoomer ind på bestemte dele af traktoren. Teksten formidler fakta på en god og letforståelig måde.
Der er mange forskellige billedbøger om traktorer. En anden med fotos er fx Mine 100 første traktorerTraktor på arbejde, og en med tegninger er Traktor på arbejde<Der er mange forskellige billedbøger om traktorer. En anden med fotos er fx Mine 100 første traktorer, og en med tegninger er <.