Forstædernes boulevarder

I 1972 fik Patrick Modiano Det franske Akademis romanpris for denne fremragende bog, der er hans tredie roman. I bogen skildrer han, med mange tydelige paralleller til bibelske beretninger, et besynderligt far-søn forhold. Bogens fortæller traf første gang sin far, da han 17 år gammel blev student, og faderen kom og hentede ham fra en kostskole. De flyttede sammen til Paris, hvor sønnen snart delagtiggjordes og deltog i faderens mere eller mindre lyssky foretagender. Og der udvikledes hurtigt et forhold mellem dem, i hvilket sønnen overtog faderens rolle. Det endte imidlertid brat, da faderen i desperation over ikke at kunne finde sporet af den for længst nedlagte ringbane rundt om Paris, forsøgte at skubbe sønnen under et métro-tog. 10 år senere - under eller lige efter 2. verdenskrig - prøver sønnen at finde frem til faderen. Og i en lille landsby lidt udenfor Paris genfinder han ham, nu i selskab med en dubiøs bladudgiver, en forhenværende fremmedlegionær og deres veninder,og stadig beskæftiget med sortebørshandel o. lign. Sønnen nærmer sig denne gruppe, bliver optaget i den, men genkendes ikke af faderen. Og bogen skildrer nu i en række fint sansede situationer, hvor en melankolsk humor er den dominerende tone, hvorledes far og søn famler sig frem mod hinanden, samtidig med at de omgivende personer skildres i en række ætsende skarpe portrætter. Far og søn forenes omsider i en politibil, der fører dem begge bort. En fin og underfundig lille roman af et af de største talenter i fransk litteratur.

Read the full assessment

I 1972 fik Patrick Modiano Det franske Akademis romanpris for denne fremragende bog, der er hans tredie roman. I bogen skildrer han, med mange tydelige paralleller til bibelske beretninger, et besynderligt far-søn forhold. Bogens fortæller traf første gang sin far, da han 17 år gammel blev student, og faderen kom og hentede ham fra en kostskole. De flyttede sammen til Paris, hvor sønnen snart delagtiggjordes og deltog i faderens mere eller mindre lyssky foretagender. Og der udvikledes hurtigt et forhold mellem dem, i hvilket sønnen overtog faderens rolle. Det endte imidlertid brat, da faderen i desperation over ikke at kunne finde sporet af den for længst nedlagte ringbane rundt om Paris, forsøgte at skubbe sønnen under et métro-tog. 10 år senere - under eller lige efter 2. verdenskrig - prøver sønnen at finde frem til faderen. Og i en lille landsby lidt udenfor Paris genfinder han ham, nu i selskab med en dubiøs bladudgiver, en forhenværende fremmedlegionær og deres veninder,og stadig beskæftiget med sortebørshandel o. lign. Sønnen nærmer sig denne gruppe, bliver optaget i den, men genkendes ikke af faderen. Og bogen skildrer nu i en række fint sansede situationer, hvor en melankolsk humor er den dominerende tone, hvorledes far og søn famler sig frem mod hinanden, samtidig med at de omgivende personer skildres i en række ætsende skarpe portrætter. Far og søn forenes omsider i en politibil, der fører dem begge bort. En fin og underfundig lille roman af et af de største talenter i fransk litteratur.

Read the full assessment