Frøernes ballet

Billedbogen indeholder en både sød og alvorlig, dobbeltbundet historie, der dels er en fornøjelig sag om en flok frøers muntre dans og festlige leg herlig en sommernat ved parksøen. Men samtidig er det en dybsindig fremlæggelse af grundlæggende forhold i ethvert liv, frøers såvel som menneskers. Forhold omkring livets afslutning og mening og mulige sammenhæng mellem liv og død. Bogen er disponeret med meget varierede opslag med den mundrette tekst i brede blokke med ret store typer og de humoristiske billeder i varierede formater fra helsides til flere i serie ned over siden. De er løst udført med våde farver og markerede konturer, der giver liv i de spinkle figurer og i fine farver skaber sommernatsstemning. Den er mest til oplæsning inden skolealderen, hvor dens nænsomme beskrivelser af livets afslutning kan give god mening. Den ældste frø i flokken er blevet meget træt. For at muntre den lidt op opfører de øvrige frøer under ret komiske forviklinger en munter ballet under hvilken den gamle i halvslummer mindes sit eget livs lange balletforestilling. Da den sover helt ind, drømmer en af de unge frøer om, hvordan den gamle nu danser let og lykkeligt videre i en evig balletdans.

Read the full assessment

En ikke særlig vellykket billedbog om døden. Den henlægger sin historie til et frøunivers, men mangler den indre kraft og logik i sin fortællemåde, der får en til at glemme at spørge, hvad meningen er med det. Desuden behandler den sit emne med en poesi og symbolik, der nok er tænkt fintfølende, men som istedet ender med at være klam og kedelig. Hver nat samles parkens frøer, og denne midsommernat holder de sig alle i nærheden af den ældste frø, der er begyndt at føle sig svagere og svagere. De andre frøer ved, at han elsker ballet og opfører derfor en sådan for ham. Balletten beskrives i en detaljeringsgrad, som historien ikke kan bære, den bliver langtrukken og spænder dermed ben for sit eget forsøg på at skabe en stemningsmættet, symbolsk ramme for den gamle frøs sortie. Resultatet bliver, at beskrivelsen af døden kommer til at ligge i et kunstigt højstemt leje. For børn fra 4 år har vi andre bøger om emnet, der er mere håndfaste og ægte poetiske. Illustrationerne er sød engelsk mainstream, der dog ikke formår at bøde på tekstens mangler eller løfte den postulerede poesi. Måske fordi der er så lidt fremdrift i historien, irriteres man også af det stedvis klumpede sprog.

Read the full assessment

Billedbogen indeholder en både sød og alvorlig, dobbeltbundet historie, der dels er en fornøjelig sag om en flok frøers muntre dans og festlige leg herlig en sommernat ved parksøen. Men samtidig er det en dybsindig fremlæggelse af grundlæggende forhold i ethvert liv, frøers såvel som menneskers. Forhold omkring livets afslutning og mening og mulige sammenhæng mellem liv og død. Bogen er disponeret med meget varierede opslag med den mundrette tekst i brede blokke med ret store typer og de humoristiske billeder i varierede formater fra helsides til flere i serie ned over siden. De er løst udført med våde farver og markerede konturer, der giver liv i de spinkle figurer og i fine farver skaber sommernatsstemning. Den er mest til oplæsning inden skolealderen, hvor dens nænsomme beskrivelser af livets afslutning kan give god mening. Den ældste frø i flokken er blevet meget træt. For at muntre den lidt op opfører de øvrige frøer under ret komiske forviklinger en munter ballet under hvilken den gamle i halvslummer mindes sit eget livs lange balletforestilling. Da den sover helt ind, drømmer en af de unge frøer om, hvordan den gamle nu danser let og lykkeligt videre i en evig balletdans.

Read the full assessment

En ikke særlig vellykket billedbog om døden. Den henlægger sin historie til et frøunivers, men mangler den indre kraft og logik i sin fortællemåde, der får en til at glemme at spørge, hvad meningen er med det. Desuden behandler den sit emne med en poesi og symbolik, der nok er tænkt fintfølende, men som istedet ender med at være klam og kedelig. Hver nat samles parkens frøer, og denne midsommernat holder de sig alle i nærheden af den ældste frø, der er begyndt at føle sig svagere og svagere. De andre frøer ved, at han elsker ballet og opfører derfor en sådan for ham. Balletten beskrives i en detaljeringsgrad, som historien ikke kan bære, den bliver langtrukken og spænder dermed ben for sit eget forsøg på at skabe en stemningsmættet, symbolsk ramme for den gamle frøs sortie. Resultatet bliver, at beskrivelsen af døden kommer til at ligge i et kunstigt højstemt leje. For børn fra 4 år har vi andre bøger om emnet, der er mere håndfaste og ægte poetiske. Illustrationerne er sød engelsk mainstream, der dog ikke formår at bøde på tekstens mangler eller løfte den postulerede poesi. Måske fordi der er så lidt fremdrift i historien, irriteres man også af det stedvis klumpede sprog.

Read the full assessment