Kan du overleve i en barsk verden, fyldt med monstre, som orienterer sig via lyd? Isometrisk survival-horrorspil i farverig tegneseriestil. Fra 15 år.
De to veninder, Elena og Lou, er taget på telttur, hvor de forsøger at hidkalde en magtfuld dæmon - men pludselig forsvinder Lou. Elena må forsøge at finde Lou og overleve i trøstesløse omgivelser, fyldt med monstre. Man skal indsamle ressourcer og bygge nyttige ting som fx våben og udstyr. Man skal snige sig lydløst rundt, så man ikke tiltrækker monstrenes opmærksomhed - men ind imellem må man slås. Spillet bygger på horror-tegneserierne af samme navn.
Det er et spændende og udfordrende spil med en del jumpscares. Døgnets cyklus har stor betydning. Om dagen kan man udforske området, indsamle ressourcer og producere ting, men om natten kommer monstrene frem, så det ofte er bedst at søge ly. Monstrene orienterer sig via lyd, så man skal forsøge at snige sig lydløst rundt eller aflede deres opmærksomhed fx ved at kaste dåser. Man kan løbende se sine opgaver i en notesbog. Styringen kræver lidt tilvænning, og menuerne virker i starten uoverskuelige. Grafikken er farvestrålende og relativ simpel - i stil med horrortegneserier fra 80’erne. På Switchens lille skærm er menuerne meget små. PEGI: 16 samt ikoner for vold og sprog.
I A quiet place - the road aheadDon't starve - mega pack (Playstation 5) er monstrene også lydfølsomme. I Don't starve - mega pack (Playstation 4) har døgnrytmen også stor betydning for ens overlevelseI A quiet place - the road ahead (Playstation 5) er monstrene også lydfølsomme. I (Playstation 4) har døgnrytmen også stor betydning for ens overlevelse.