Mænd i solen

Kanafani, født 1936 og dræbt af en israelsk bilbombe 1972, er nok stadig det største navn i palæstinensisk litteratur. På dansk kom i 1981 novellesamlingen Alt hvadl har tilbage, og nu har viendelig hovedværket. Kanafani levede sit folks skæbne - måtte som barn flygte med familien fra Palæstina, levede mange år på flugten og kom som politisk journalist ind i den palæstinensiskebefrielseskamp. Flugten og drømmen om hjemlandet er temaet for en stor del af forfatterskabet og også for denne lille roman: 3 mænd med forskellig baggrund flygter fra fornedrelsen mod Kuwait,drømmenes mål, med godt betalt arbejde til alle. Først må ørkenen krydses, og fra Irak skal de smugles over grænsen. Denne grænseoverskridelse er handlingsskelettet - dramatisk og tragisk i denumenneskelige hede. Mændenes historie og drømme rulles op og strander. Romanen er nervepirrende spændende i selve smuglingsafsnittet, men giver ud over et desværre stadig aktuelt billede af denpalæstinensiske sag også et videreperspektiv i tematiseringen af drømme og vilkår. Og så kan den læses som et smukt stykke poetisk realisme. Kirsten Thorups forord giver bl.a. den nødvendigehistoriske forudsætning.

Read the full assessment

Kanafani, født 1936 og dræbt af en israelsk bilbombe 1972, er nok stadig det største navn i palæstinensisk litteratur. På dansk kom i 1981 novellesamlingen Alt hvad I har tilbage, og nu har vi endelig hovedværket. Kanafani levede sit folks skæbne - måtte som barn flygte med familien fra Palæstina, levede mange år på flugten og kom som politisk journalist ind i den palæstinensiske befrielseskamp. Flugten og drømmen om hjemlandet er temaet for en stor del af forfatterskabet og også for denne lille roman: 3 mænd med forskellig baggrund flygter fra fornedrelsen mod Kuwait, drømmenes mål, med godt betalt arbejde til alle. Først må ørkenen krydses, og fra Irak skal de smugles over grænsen. Denne grænseoverskridelse er handlingsskelettet - dramatisk og tragisk i den umenneskelige hede. Mændenes historie og drømme rulles op og strander. Romanen er nervepirrende spændende i selve smuglingsafsnittet, men giver ud over et desværre stadig aktuelt billede af den palæstinensiske sag også etvidere perspektiv i tematiseringen af drømme og vilkår. Og så kan den læses som et smukt stykke poetisk realisme. Kirsten Thorups forord giver bl.a. den nødvendige historiske forudsætning.

Read the full assessment