En sørgelig hengemt, stor filmklassiker er nu til rådighed, og den bør opleves af alle der interesserer sig for den velfortalte, overraskende hverdagshistorie.
Den unge Dagmar Brink har hængt sig og efterlader alle sine ting til genboen, forfatteren Anders Wikner. Wikner kender hende kun lidt og undrer sig. Og sætter sig som forfatter for at undersøge, hvorfor hun begik selvmord. Han forsker i den menneskelige natur og opsøger en række af de mennesker hun har kendt. Der er maleren, som har brugt hende som model til billedet "Pigen og hyancinten", hendes mand gennem 4 år, som følte han knapt kendte hende, en bankmand som hun pressede penge af som hendes formodede far og mange andre. Der samles et puslespil, hvis sidste og afgørende brik giver den egentlige sandhed om, hvem Dagmar var.
Hasse Ekman var i 1940'erne og 50'erne en central skikkelse i svensk film og lavede såvel komediefilm som psykologisk velfunderede hverdagsdramaer. Filmen var med sit lesbiske tema kontroversel. Den er stramt komponeret og smukt fotograferet i film noir-genrens mørke belysning og har stilmæsssigt meget tilfælles med Bergman. Fortællestrukturen henter inspiration fra Orson Welles' Citizen Kane, her med forfatteren som den der samler de mennesker, der havde betydning i Dagmars liv og får dem til at fortælle deres historie i flash back.
Wikner bringer os under sin undersøgelse rundt i forskellige af storbyens miljøer, og filmens karakter af puslespil kombineret med stor skuespilkunst gør den helt enestående.
