"Den danske bassist Henrik Jensen, der bor i England, er aktuel med tredje album med gruppen Henrik Jensen's Followed by Thirteen. Der er sket lidt ændringer i gruppesammensætningen, han holder dog stadig fast i den danske pianist Esben Tjalve, der efter at have boet i England i mange år flyttede tilbage til Danmark sidste år ... Musikken er skrevet af Henrik Jensen og er skåret efter et moderne snit. Han er komponist, bassist og bandleader inspireret af bl.a. Dave Holland og Drew Gress. Det er jazz, hvor Jensens gode kompositioner lægger tydelige spor ud for kvartetten, som de ikke er sene til at følge. Han indtager en myndigt samlende plads ved bassen og det kan høres, på den gode måde, at det er bassisten der har tænkt musikken inden den blev spillet".