Kom tæt på hekseprocessernes tid og de mange henrettelser, der skete i den periode. Gennem konkrete sager undersøges, hvad der lå bag og hvordan det kom så vidt. Velresearchet bog om hekseprocesserne i Danmark i 1500- og 1600-tallet for alle med interesse i emnet samt til opgaveskrivning.
Hvad skete der egentligt i Danmark under heksejagterne? I denne bog går forfatteren tæt på alle dele af heksejagten. På anklagerne, der førte til anholdelserne, på de anklagede kvinder, på torturen, på rettergangen og på de henrettelse, der fulgte. Der er især fokus på hekseprocesserne i Malmø, Køge og Ribe og på hvordan rygter, sladder og gamle konflikter ofte blev begyndelsen på en rettergang. I bogen berettes bl.a. om Gyde Spandemager, der var en de første kvinder, der blev brændt for trolddom. Sidst i bogen er der en liste over alle, der blev henrettet for trolddom i de tre byer.
En velresearchet og gennemarbejdet bog om et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Gennem en lang række hekseprocesser tegner bogen et levende billede af de anklagede og det samfund, de levede i. Bogen er nem at læse, den beskriver mange sager og har detaljeret kildehenvising bagerst. Den kan være vanskelig at bruge som opslagsværk, da de mange personer og sager er svære at genfinde, da der ikke er noget indeks.
Om heksejagten i Danmark findes også HeksejagtPå sporet af Danmarks hekseDen satans tumult og På sporet af Danmarks hekse. Maria Østerby Elleby har også udgivet Den satans tumult om afslutningen af hekseprocesserne i DanmarkOm heksejagten i Danmark findes også Heksejagt og . Maria Østerby Elleby har også udgivet Den satans tumult om afslutningen af hekseprocesserne i DanmarkOm heksejagten i Danmark findes også Heksejagt og På sporet af Danmarks hekse. Maria Østerby Elleby har også udgivet om afslutningen af hekseprocesserne i Danmark.
Anbefales til store og mellemstore biblioteker.