Clotaire og Jackie bliver stormende forelsket i hinanden i skolen, men deres veje skilles, fordi Clotaire vælger en kriminel løbebane. Da de mødes igen 10 år senere, har de begge truffet en række valg med alvorlige konsekvenser, men kærligheden blusser op endnu stærkere end før. Et romantisk krimidrama for alle over 15 år.
Clotaire forelsker sig hovedløst i sin smukke og frygtløse skolekammerat Jackie. Men netop som deres kærlighed begynder at blomstre, bliver han opslugt af et farligt bandemiljø. Alt falder fra hinanden da han bliver anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. Ti år senere mødes de igen. Ældre og klogere på livet, men også med en række svære livserfaringer bag sig, som former deres fremtid.
Et vedkommende og spændende kærlighedsdrama, som vil have bred appel for både et ældre og et yngre publikum. De to hovedpersoner bærer filmen og er begge nuancerede personportrætter, som fastholder seerens interesse. Filmen formår at rumme og udfolde både kærlighedssporet og actiondelen samtidig med, at karaktererne fremstår komplekse, så filmen vil være relevant for et bredt publikum.
For andre tragiske krimi-romancer, se fx Romeo+JulieAdèles liv - kapitel 1 & 2=t. For stærke franske coming of age-dramaer, se fx La vie d'Adèle - chapitres 1 et 2For andre tragiske krimi-romancer, se fx Romeo+Julie=Romeo+Juliet. For stærke franske coming of age-dramaer, se fx La vie d'Adèle - chapitres 1 et 2.