Satirisk og underfundig bog om Preben-Ove og jobcentret i Lyngstrup-Tasbæk, der snart får besøg af beskæftigelsesministeren. Til læsere af samfundskritiske bøger skrevet med humor.
Preben-Ove bor alene, han lider af vrangforestillinger og har sin daglige gang på jobcentret i Lyngstrup-Tasbæk. Det er ikke helt klart om han er sagsbehandler, i et jobafklaringsforløb eller noget helt tredje. Men han får indrettet et lokale i kælderen, så han kan afhøre borgerne, således at ingen snyder med regler og retningslinjer. Og snart kommer beskæftigelsesministeren på besøg, men chefen Poul er ikke så vild med at Preben-Ove skal være en del af dagen. Tingene strammer til og Preben-Ove tager sagen i egen hånd og opsøger ministeren og embedsværket på Christiansborg. Bogen er skrevet med afsæt i en rapport som peger på, at lange jobcenterforløb har alvorlige psykiske konsekvenser for de sygemeldte.
En skæv og kritisk bog med masser af stikpiller til et bureaukratisk system, hvor de ledige bliver kastet rundt mellem paragraffer og regler. Bogen er velskrevet og set gennem Preben-Oves forvirrede syn på verden, har den sine spidse og rammende beskrivelser af livet omkring et jobcenter. Den skriver sig også ind i debatten om landets jobcentre og hvordan samfundet behandler ledige.
En anden bog med fokus på et jobcenter er SalatPotemkins paraply af May Lindow Tarbensen. I Potemkins paraply er hovedpersonens virkelighed også i opløsningEn anden bog med fokus på et jobcenter er Salat af May Lindow Tarbensen. I er hovedpersonens virkelighed også i opløsning.
Anbefales til større biblioteker.