Noveller om det, der burde være de bedste år i ens liv, men som ofte føles som alt muligt andet end det. Fortællinger om helt almindelige unges liv, for unge fra ca. 14 år.
Bogen indeholder 10 noveller med historier om forskellige unge mennesker og deres oplevelser, og 1 novelle, som blot er en enkelt linje. De er alle fortællinger om unge mennesker i gymnasiealderen, med de udfordringer, unge kan opleve. Der er små beretninger om, hvordan det fx føles, når ens mor drikker for meget, eller hvordan det er at føle sig ensom på gangene i frikvartererne.
En varieret og spændende læseoplevelse, hvor flere af fortællingerne virkelig rammer læseren og bliver siddende. Det er forfriskende, at størstedelen af novellerne er fortællinger om "helt almindelige" unge og velfungerende mennesker, med "almindelige" kriser og ups-and-downs, som mange vil kunne spejle sig i. Det gør historierne relaterbare og nemme at få læst.
Der er flere noveller for unge (mest for drenge) i DrengestregerMens vi er. Læs fx også om unges liv i novellerne Mens vi er af Jesper Wung-SungDer er flere noveller for unge (mest for drenge) i Drengestreger. Læs fx også om unges liv i novellerne af Jesper Wung-Sung.
Der er ofte efterspørgsel på noveller om aktuelle problemstillinger og unges liv i Danmark. Denne er oplagt til udskolingen og til gymnasie niveau. Anbefales til indkøb til gymnasie-, folke- og skolebiblioteker.