En fransk familie tager på ferie i Danmark. De voksne er nyforelskede, og deres tre børn fra tidligere forhold skal helst føle sig som en familie. Det bliver en udfordrende tur for børnene og de voksne. Til alle læsere af romaner om sammenbragte familier.
Den kvindelige jeg-fortæller har efter sin skilsmisse fundet sammen med Luca. Han har mistet sin kone i en bilulykke og har to børn, Nevil på syv og Athena på fjorten. Selv har hun Sophia på fem. Familien rejser på ferie med tog til København. Ambitionen er, at alle skal have en god oplevelse, og at de skal styrkes som en samlet familie. De ser seværdigheder i hovedstaden, er i Odense og i sommerhus på Møn. Hele tiden er det en balance at tilgodese alles behov, og der er mange tanker om børnenes relationer til deres nye søskende og den nye voksne i deres liv. Der er momenter af lykke og momenter af tvivl om, hvorvidt projektet med en ny familie vil lykkes. Det er den schweiziske forfatter Aude Seignes første bog på dansk.
Bogen er skrevet i en nøgtern stil med beskrivelser af opholdet i Danmark og betragtninger om dynamikken i familien. Stilen giver plads og rum, så læseren selv kan gøre sig refleksioner og drage konklusioner. Romanen er nemt at læse, og generelt er det en vellykket roman. En god roman med et kig ind i udfordringerne med at være en sammenbragt familie.
To andre romaner som behandler samme emne er Mod midnatssolenSammenbragt af Dy Plambech og Sammenbragt af Kristina AamandTo andre romaner som behandler samme emne er Mod midnatssolen af Dy Plambech og af Kristina Aamand.
Anbefales til alle biblioteker.