Journalisten Anders Redder har rejst rundt langs Europas frontlinje og ydre grænser, hvorfra indvandringen sker. Han beretter om, hvad han så, mødte og oplevede så forskellige steder som Vestsahara, Lampedusa, Albanien, Bulgarien og grænseområdet mellem Polen og Belarus. For interesserede i EU's mest komplicerede udfordring i disse år.
AR rapporterer fra sine rundrejser til de steder, hvor de største migrationsstrømme til EU udgår fra. De mest spektakulære og tragiske strømme sker over vand, mens andre sker over land over de tyrkiske og østeuropæiske grænseområder. AR rejser delvist undercover og interviewer nøglepersoner, eksperter, myndigheder samt nogle af de mennesker, der drømmer om at komme til Europa og få et nyt liv.
En kritisk dissekering af en situation med enorme omkostninger, både menneskelige og økonomiske, der ikke virker efter hensigten. AR's ærinde er at afdække forholdene på afrejsestederne, men også at påpege, at en stor del af EU's midler ryger i de korrupte styrers hænder. AR skriver levende og medrivende, men også nøgternt om sine indtryk og oplevelser, men har ikke intention om at tage stilling for eller imod immigrationen. Bogen giver et glimrende, reportageagtigt virkelighedsindblik ude fra de virkeligheder, hvor det sker.
En anden god reportagebog om flygtningekrisen er Flugten til EuropaHvordan løser vi flygtningekrisen?, mens Hvordan løser vi flygtningekrisen? har en mere analyserende tilgangEn anden god reportagebog om flygtningekrisen er Flugten til Europa, mens har en mere analyserende tilgang.
Anbefales indkøbt bredt - formidles som velfortalt reportagebog.