Ifør dig kørehandskerne og tag med Gear Club til Japan. Hop ind på førersædet og tag på tur i en masse nye biler og baner. Racingsimulator for alle aldre.
Spillet indeholder flere game modes: Der er Free Play, hvor man kan hoppe direkte ind i ræset. Her er alle biler og baner til din rådighed og man kan spille singleplayer eller multiplayer op til 2 spillere. Der er også en Story Mode, hvor man skal spille som en "rookie", der skal være med til at flytte Gear Club'en til Japan. Der er over 50 baner i spillet, hvoraf mange af dem er i Japan. Som "rookie" skal man stige i graderne - dette foregår ved at køre testløb, hvor man får point efter hvor godt man kører. Pointene kan bruges til at opgradere biler, og sit "club house", der fungerer som et slags værksted, hvor opgraderingerne af bilerne foregår.
Det er et velfungerende racerspil. Det har to grafik modes på Switch 2; et kvalitetsmode som kører på omkring 30 fps, men til gengæld i 4K opløsning, og et performance mode, hvor der er skruet ned for grafikken, til fordel for 60 fps. Grafikken er udmærket - bilerne er meget flot lavet, men omgivelserne ser en smule plastikagtige ud, og det er faktisk uanset grafikmode. Bilfysikken er god, men kan virke lidt urealistisk når man kører galt - man kan heller ikke se fysiske skader på bilerne, men man mister dog point ved at køre ind i værn eller andre biler.
Kig efter andre racerspil, fx Gran turismo 7Forza horizon 5 (Playstation 5) eller Forza horizon 5 (Playstation 5)Kig efter andre racerspil, fx Gran turismo 7 (Playstation 5) eller (Playstation 5).
Et godt racerspil, der dog ikke opfinder den dybe tallerken. Køb efter erfaringer med genren.