Efter drabet på sin far begynder Beck at udforske den lokale våbenkultur. Det bliver en livsfarlig rejse ind i en underverden, hvor værdien af et liv ikke er et moralsk, men et ideologisk spørgsmål. Et drama for alle over 15 år, der holder af spænding og drama med en samfundskritisk undertone.
Teenageren Beck er ikke i stand til at tale med sin mor om det meningsløse drab på faderen. Det er derfor en lettelse, da Beck møder en gruppe unge, som mødes om deres kærlighed til våben. Selvom Beck instinktivt væmmes ved tanken om at affyre en pistol, finder han hurtigt ud af, at han har et usædvanligt godt greb om gruppens livsfarlige legetøj. Da gruppens ældre opdager Becks talent, udnytter de hans smerte og vrede til at hverve ham til deres livsfarlige undergrundsbevægelse.
En væsentlig og sober film om sorgarbejde og våbenkultur. Filmen løfter en række temaer, som især i en amerikansk kontekst har skabt vrede og splittelse. Resultatet er en interessant udforskning af spørgsmål som hævn, frihed og ansvar forløst i et spændende handlingsforløb. Filmen er oplagt i skolesammenhænge eller filmklubber.
Våbenkontrol er et kontroversielt emne i den amerikanske offentlighed, se fx dokumentaren Bowling for ColumbineManchester by the Sea. For film, der behandler sorgen som tema, se bl.a. den fremragende Manchester by the SeaVåbenkontrol er et kontroversielt emne i den amerikanske offentlighed, se fx dokumentaren Bowling for Columbine. For film, der behandler sorgen som tema, se bl.a. den fremragende .
Anbefales til både større og mindre samlinger.