Hockeyheltene står over for en kæmpestor og ond kanin, som har skumle planer. Sjov action for børn fra 9 år.
Flere eventyr med Hockeyheltene i dette 3. og 4. bind i serien. I "Kaninfælden" skal heltene redde verden fra en kæmpestor kanin, som er blevet superklog og vil have hævn over mennesker. Hockeyheltene må arbejde sammen og bruge alle deres evner, og deres venner, hvis de skal overgå kaninen og vinde. I "Stjerneskud" er en asteroide på vej mod Jorden, og heltene må flyve ud i rummet for at forhindre sammenstødet. Men asteroiden er i virkeligheden en kæmpe hockeybane med hockeyspillende bjørnedyr. Heltene skal vinde kampen, hvis de skal redde Jorden og alle dens hockeybaner. 1. del af "Hockeyheltene" er Hockeyheltene - supersprutterne.
Sjove bøger om en flok børn, der spiller ishockey, har superkræfter og må redde verden igen og igen. Historierne er gakkede, men det er virkelig underholdende. Der tales direkte til læseren flere gange, hvilket giver en følelse af, at man er en del af historien. Der er tegninger på næsten alle sider, som understøtter historien og giver et ekstra løft. Skrifttype og -størrelse skifter flere gange i teksten. Serien læses bedst i rækkefølge.
Benjamin Batmandsen - superpinlig superheltLeguandreng - redder verden med en ostepizza og Leguandreng - redder verden med en ostepizza handler også om børn, der skal lære at være superhelte og have superkræfterBenjamin Batmandsen - superpinlig superhelt og handler også om børn, der skal lære at være superhelte og have superkræfter.
Anbefales til børne- og skolebiblioteker, som har de to første bind i serien.