"På sin vis dyrkede Albarn & Co. allerede spilleliste-æstetikken på »Plastic Beach«. Men på trods af den plades alsidige udtryk, så hang det alligevel bedre sammen end på »Humanz« ... Sangenes kvalitet er voldsomt svingende og i perioder er grænseløst irriterende at lytte til. På »Ascension« martres Vince Staples' ellers stærke, racepolitisk ladede rap-vers af en hyperaktiv lydside fuld af sirener og mærkelige blip-blop-lyde, der er decideret udmattende at lytte til. Samme fornemmelse går igen på den rædsomme »Momentz«, hvor De La Soul rapper ligegyldigheder henover et nådesløst dunkende beat, mens en uudholdelig Danny Brown totalt overskygger Kelelas ellers kælne vers på »Submission«. Virkelig frustrerende, når pladen samtidig byder på ellers gode stunder som f. eks. den Chicago-housede »Strobelite«, Popcaans dystre dancehallcroon på »Saturnz Barz«, singlen »Andromeda«, der med Albarn i en sjælden bærende rolle lyder som Gorillaz-classic, og ikke mindst »Hallelujah Money«,hvorBenjamin Clementine leverer, hvad der lyder som en sært eventyrlig allegori over truslen Trumps politiske projekt".