Alle kender til dem, men få ved noget om dem - sølvfiskene! Bogen her giver dig svar på alt, du bør vide om sølvfisk. Flot illustreret billedbog for 4-6-årige.
Om natten sover menneskerne, mens mange andre væsner er stadig vågne. Sølvfiskene holder fest på dit badeværelse! Gennem bogen bliver man klogere på alt, hvad der handler om det lille dyr - fra dets levesteder og føde til dets livscyklus. Vigtigst af alt lærer man, at sølvfisken er et ufarligt og fredeligt dyr, som man sagtens kan dele bolig med. Bogen er gennemillustreret.
Underfundig og skøn billedbog om et genkendeligt, men overset lille væsen. Med fantastisk skønne, farverige illustrationer og humorfyldt tekst berettes der om sølvfiskenes livsgrundlag og berettigelse. Bogens ydre er også yderst indbydende med flaskegrøn baggrund, knaldrød ryg og tekst og en sølvglinsende sølvfisk på en rød stol. Bogen er et samarbejde mellem danske Martin Glaz Serup og finlandssvenske Malin Kivelä og Linda Bondestam, som også står bag bogen Hvis du møder en bjørn.
Du kan møde sølvfisk og andre små insekter i digtsamlingen Et perfekt insekt.