Hyggebog til efteråret og vinteren med inspiration til indretning, blomster, madlavning og genbrug. En bog for alle, der søger inspiration til den mørke tid.
Bogen er delt op i måneder fra september til februar. Til hver måned er der forskellig inspiration til hygge, madlavning, indretning osv. Der er fokus på den visuelle del med fotos af indretning, udeliv og mad. Der er også opskrifter, fif og inspiration til månederne. Bagest er der en opskriftsfortegnelse. Forfatterne er Sif Orellana, der er forfatter, fotograf, forlægger mv. samt Vivian Christensen, der er skribent, stifter og redaktør på magasinet Jeanne d'Arc Living.
Bogen fremstår meget som en bladrebog, hvor fokus er at inspirere læseren via de mange billeder. Teksterne er sat med forskellige skrifttyper, hvor teksterne i kursiv er lidt svære at læse. Der er rigtig mange inspirerende billeder, og bogen vil tiltale læsere af Sif Orellanas andre bøger.
Bogen er i stil med Sif Orellanas øvrige bøger, fx hendes bog om udeliv: Udeliv året rundtMit hyggelige hjem. Emnemæssigt kan man også sammenligne med Meik Vikings bøger, fx Mit hyggelige hjemBogen er i stil med Sif Orellanas øvrige bøger, fx hendes bog om udeliv: Udeliv året rundt. Emnemæssigt kan man også sammenligne med Meik Vikings bøger, fx .
Anbefales på linje med Sif Orellanas andre bøger.