Fra sten, støv og gasser til planeten jorden med dyr, planter og mennesker. Læs om evolutionen og universets udvikling. Billedbog for 4-7-årige.
Universet beskrives som opstået ifølge Big Bang-teorien, hvor en eksplosiv udvidelse førte til dannelsen af de første atomer, som senere blev grundlaget for alt eksisterende stof. Flere hundrede millioner år senere blev de første stjerner dannet, hvorefter jorden opstod, og der udviklede sig liv. Bogen gennemgår livets udvikling fra de tidligste organismer i havet til dinosaurer samt udviklingen af planter, insekter og skove. Derudover beskrives menneskets evolution fra tidlige menneskeaber til det moderne menneske. Bagerst i bogen findes en seks sider lang tidslinje, hvor én centimeter svarer til 10 millioner år.
Bogen giver en engagerende og overskuelig introduktion til naturvidenskabelige fænomener, der kan være vanskelige at formidle. De farverige illustrationer med talebobler og faktabokse understøtter teksten, som er skrevet i et enkelt og børnevenligt sprog og bidrager til en god læseoplevelse.
Én stor suppedasTilbage på jorden handler også om evolution og universets skabelse. Tilbage på jorden tager læseren med på en køretur ud i rummet, for at blive klogere på Jorden og menneskets udviklingÉn stor suppedas handler også om evolution og universets skabelse. tager læseren med på en køretur ud i rummet, for at blive klogere på Jorden og menneskets udvikling.
Anbefales til børnebiblioteker, hvor billedbøger med naturvidenskabelige emner efterspørges.