Film / fiktion

Le bal


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gennem seks punktnedslag i perioden fra midten af 1930erne og 50 år frem skildres gennem livet i en fransk dansehal et stykke historie og krop, dans og musik som udtryk for menneskelig psykologi.

Indhold

Seneste udgave, film (online)

Extras


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 9. sep. 2010

Man behøver ikke være vild med dans for at nyde den raffinerede Le bal. Det bliver man hurtigt og får tilmed en helt usædvanlig gennemgang af europæisk historie gennem 50 år. Fra 15 år.

Le bal viser livet i en fransk dansehal og skildrer en periode på 50 år i europæisk historie. Musik og dans afspejler tiden: Folkefrontens optimisme i 1936 og den tyske besættelse i 1940. I 1944 ligner balsalen et beskyttelsesrum. I 1946 er man "In the mood", mens 1956 bringer rock and roll'en med sig. 1968 afspejler ungdomsoprøret og 1983 disco'en. Skønt dansen er filmens handling er det en anderledes "dansefilm", idet den har dybe dimensioner i skildringen af en historisk udvikling gennem dansen.

Den italienske instruktør Ettore Scola mestrer især det lange, historiske forløb set ud fra almindelige menneskers liv, fx i den selvbiografiske La famiglia, der udspiller sig over 70 år. Selv om Le bal er så anderledes er linjerne til Scolas righoldige produktion klare.

Filmen bygger på en fransk teatergruppes forestilling, men Ettore Scola formår på en dybt fascinerende måde at kombinere teatret og de levende billeder. Det hele foregår uden replikker og i ét rum, men med diskrete klip, overraskende vinkler, nærbilleder og brug af skiftende farver er det en overrumplende, anderledes og helt enestående oplevelse. Krop, dans og musik som udtryksform og afspejling af menneskelig psykologi og den historiske udvikling går op i en højere enhed, der samtidig er en fryd for øjet og ord ikke nødvendige.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 9. sep. 2010

Man behøver ikke være vild med dans for at nyde den raffinerede Le bal. Det bliver man hurtigt og får tilmed en helt usædvanlig gennemgang af europæisk historie gennem 50 år. Fra 15 år.

Le bal viser livet i en fransk dansehal og skildrer en periode på 50 år i europæisk historie. Musik og dans afspejler tiden: Folkefrontens optimisme i 1936 og den tyske besættelse i 1940. I 1944 ligner balsalen et beskyttelsesrum. I 1946 er man "In the mood", mens 1956 bringer rock and roll'en med sig. 1968 afspejler ungdomsoprøret og 1983 disco'en. Skønt dansen er filmens handling er det en anderledes "dansefilm", idet den har dybe dimensioner i skildringen af en historisk udvikling gennem dansen.

Den italienske instruktør Ettore Scola mestrer især det lange, historiske forløb set ud fra almindelige menneskers liv, fx i den selvbiografiske La famiglia, der udspiller sig over 70 år. Selv om Le bal er så anderledes er linjerne til Scolas righoldige produktion klare.

Filmen bygger på en fransk teatergruppes forestilling, men Ettore Scola formår på en dybt fascinerende måde at kombinere teatret og de levende billeder. Det hele foregår uden replikker og i ét rum, men med diskrete klip, overraskende vinkler, nærbilleder og brug af skiftende farver er det en overrumplende, anderledes og helt enestående oplevelse. Krop, dans og musik som udtryksform og afspejling af menneskelig psykologi og den historiske udvikling går op i en højere enhed, der samtidig er en fryd for øjet og ord ikke nødvendige.