Den arbejdsløse slagter Fru Shim tager modvilligt et job som lejemorder for at sikre sine børns fremtid. Hun bliver en del af en verden præget af rivaliserende detektivbureauer og skjulte konflikter. En anderledes fortælling fra Sydkorea til læsere, der holder af historier med mørk humor og skæve karakterer.
Fru Shim har mistet sin mand og er derfor alene om at forsørge sine to store børn. Så da hun mister sit arbejde i slagteren, ser det sort ud. Hun ser et job hos Detektivbureauet Smil, der søger husmødre over 40 år. Hun svarer på annoncen og bliver chokeret, da det viser sig, at bureauet søger en lejemorder. For at kunne betale sine børns uddannelse takker hun dog ja til jobbet, og snart lærer hun nye måder at bruge sine knivfærdigheder på. Ansættelsen sætter gang i en række begivenheder, der påvirker hendes børn og medarbejdere hos både Smil og det konkurrerende bureau Glad.
Det er en mørk, humoristisk og skæv fortælling, der godt kan udfordre nogle læsere, da den ikke kun fortælles gennem Fru Shims øjne. Hvert kapitel har sin egen jeg-fortæller, som fortæller om begivenhederne set fra deres synsvinkel. Bogen bliver som et puslespil, man selv må samle, efterhånden som man får indblik i perspektiverne fra Fru Shim, hendes børn, hendes ofre og medarbejderne i de to rivaliserende bureauer.
Den mørke humor findes også i Min søster er seriemorderFolk med angst, mens en anden humoristisk fortælling med flere synsvinkler er Folk med angstDen mørke humor findes også i Min søster er seriemorder, mens en anden humoristisk fortælling med flere synsvinkler er .
Anbefales til alle biblioteker.