Hvem er verdens hurtigste mand, og hvor hurtigt kan han egentlig løbe? Denne fagbog indeholder spændende fakta om alle typer løb, fra 100-meter sprint til ultraløb. Du kan også læse om atleter, der har vundet medaljer ved OL og VM. For 7-9-årige, der er nysgerrige på løb og rekorder.
Bogen præsenterer forskellige løbediscipliner med vægt på OL- og VM-medaljer og de atleter, der har sat rekorder. Nogle af de fremhævede atleter er Usain Bolt, som har verdensrekorder i flere discipliner, og den danske atlet Sara Slott Petersen, som vandt sølv i 400 meter hæk ved OL i 2016. Fagbogen er en del af serien "Faktisk". Den indeholder en indholdsfortegnelse, fotos på hver side, ordforklaringer, stikordsregister og en side med "Vil du vide mere?". Lix 15.
Det er en velskrevet og overskuelig fagbog om løberekorder, som formidler emnet på en lettilgængelig måde. Bogen belyser løbediscipliner fra flere interessante perspektiver ved at beskrive nogle af de teknikker og innovationer, der har haft betydning for løbetiderne, herunder blandt andet pigsko samt nye teknikker inden for hækkeløb, som har bidraget til forbedringer af resultaterne.
Andre letlæste bøger om løb og rekorder er MaratonSprintere og SprintereAndre letlæste bøger om løb og rekorder er Maraton og .
Bogen vurderes relevant til indkøb på skole- og børnebiblioteker. Fokus på rekorder kan appellere til begynderlæsere, som ofte interesserer sig for præstationer indenfor forskellige områder, og den fængende titel samt forsidebilledet af Usain Bolt kan bidrage til et godt udlånspotentiale.