Samuel skal flytte fra sit hus, men noget er galt. Han kan ikke forlade sit gamle hjem og der sker mystiske og uhyggelige ting i huset bag hans ryg. Fra 13 år.
Luto er et 1. persons psykologisk horrorspil om tab, sorg og depression. Hovedpersonen er Samuel, der af uransagelige årsager ikke kan forlade sit hus, selvom han forsøger at flytte. Som han bevæger sig rundt i huset opdager han uhyggelige hændelser. Nye rum opstår, hvor de ikke burde være, genstande i huset ændrer form til groteske skikkelser og Samuel bliver transporteret til sære steder, kun for at dukke op i sit hus igen. Spillet leger med koncepter som tid og sted og man bliver i tvivl om hvad der er virkelighed og hvad der foregår i Samuels hoved. Udover at udforske sit hus skal Samuel løse svære og til tider obskure puzzles.
Luto er en "walking simulator" - det vil sige at spillet er lineært og interaktionen begrænset. Historien er god i de ca. 4 timer spillet varer. Det er ikke et spil, man glemmer lige med det samme. Spillet behandler et trist og dystert tema på en ekstra uhyggelig måde. Det er udviklet af et lille indie-studie på Gran Canaria og til trods for gode takter, så er det næppe den næste store gyser-klassiker, det er nærmere en "kult klassiker" for genre-nørder. Grafikken er dyster, men flot. På engelsk. PEGI 18.
Charon's staircaseFobia - St. Dinfna Hotel (Playstation 5) eller Fobia - St. Dinfna Hotel (Playstation 5) har samme lineære gameplayCharon's staircase (Playstation 5) eller (Playstation 5) har samme lineære gameplay.
Bestemt ikke for alle, men det er god psykologisk horror. Gyserspil er populære, men Luto er en smal titel, så man kan roligt springe den over.