De fleste danskere kender til navnet Frøken Jensen, men hvem var hun egentlig - udover at være forfatter til Danmarks mest solgte kogebog? For læsere af biografiske romaner.
Da Kirstine Marie Jensens plejefar dør, tager hun til København for at studere. Hun begynder at læse til lærer, men finder hurtigt ud af, at hendes virkelige passion ligger i madlavning. Hun får en uddannelse på Natalie Zahles husholdningsskole og efterfølgende job som husbestyrerinde hos enkemanden Jørgen Melchior, som har fem børn. Kristine har nok at se til i det muntre hjem, mens rygtet om hendes formidable evner i et køkken hurtigt spredes. At skrive en kogebog virker oplagt - det samme gør et mere romantisk forhold til Melchior. Men det oplagte er ikke altid muligt.
Det er en god idé at skrive en roman om Frøken Jensen, som mange kender navnet på, men som de færreste egentlig ved noget om. Historien er tro mod den tid, Frøken Jensen levede i og fortællingen virker troværdig med blandingen af fakta og fiktion. Som læser føler du, at du kender Frøken Jensen og hendes bevæggrunde efter endt læsning. Der er en del gentagelser og slåfejl, men generelt er "Med en knivspids kærlighed" en rigtig fin og læseværdig bog.
Vil man læse mere om Frøken Jensen, kan biografien Da frøken Jensen blev moderneKvinden der samlede verden anbefales. Kvinden der samlede verden er en anden biografisk roman med en kvindelig hovedpersonVil man læse mere om Frøken Jensen, kan biografien Da frøken Jensen blev moderne anbefales. er en anden biografisk roman med en kvindelig hovedperson.
Anbefales til indkøb. Bogen har fint udlånspotentiale og vil fx fungere godt i en udstilling med kogebøger.