Hvad hedder verdens fem største havområder, hvor er de, og hvilke dyr lever i dem? Bliv klogere på det vidunderlige liv under vandets overflade i denne flotte billedbog for børn fra 4-8 år.
Billedbog, der formidler viden om verdens fem største havområder og om de dyr, der lever i havene. På første opslag ser man et verdenskort, hvor Atlanterhavet, Ishavet, Det indiske ocean, Sydhavet og Stillehavet er placeret. Der står lidt fakta om hvert hav. Derefter følger opslag med fakta om bl.a. hvaler, koralrev, krabber, gopler, delfiner, blæksprutter, pingviner, havoddere, rokker, kuglefisk, søheste og sæler. Hvert opslag består af helsidesillustrationer med store og små tegninger af dyr og planter, samt "Vidste du, at..." -faktabokse i forskellige farver med oplysninger om dyrene. Bagerst i bogen er et opslag, hvor man får at vide, hvorfor det er vigtigt at holde havene rene for affald, og læseren testes i, om man kan huske, hvad man har lært undervejs i læsningen. Til allersidst er et indeks og en indholdsfortegnelse.
Lærerig billedbog med store, flotte tegninger af et virvar af store og små farverige dyr, der lever i havene rundt om i verden. Faktaene er spændende og godt formidlet på en letforståelig måde. Bogen vil fungere godt både til højtlæsning, og til at studere på egen hånd.
Andre billedbøger om livet i de forskellige verdenshave er fx Alvildas store bog om havetHvad gemmer sig i havet? og Hvad gemmer sig i havet?Andre billedbøger om livet i de forskellige verdenshave er fx Alvildas store bog om havet og .