En vild fortælling om liderlighed og katolicisme, død og kaos. Fortællerens barndomsminder træder frem som en nærved mytisk oplevelse mens naturens brutalitet og skønhed viser sig fragmentarisk og sanseligt. Til læsere af poetiske undersøgelse af menneskelivets skrøbelige balance mellem tro, forgængelighed og erindring.
Kortromanen følger livet på Roms Piazza Vittorio Emanuele. Læseren bombarderes med synsindtryk af de handlende, deres larm, deres sanselige voldsomhed og kødelige forfald. Alt sammen fortættet i nogle stilleben, eller natura morte, bærende på lige dele gru og skønhed, liv og død, pietisme og liderlighed pakket ind i symbolske fragmenter. Teksten er fyldt med suggestive billeder af modsatrettede associationer. Der er farver overalt, rødt og sort, krucifikser og isspisende nonner, obskøne smykker, homoseksuelt begær, kødsælgere og frugthandlere. Bogen har efterord om forfatterskabet og romanen.
Hver eneste side giver nogle fragmentarisk stærke, billedrige synsindtryk, så intenst sanselige at det nærmest bliver brutalt. Det er samtidigt dystert, melankolsk og ladet med betydning. Josef Winklers lange fortættede sætninger, der udfolder dybe betragtninger om især dødens tilstedeværelse i verden, kan være udfordrende læsning. Kræver en læser med lyst til stor europæisk litteratur i den sværere ende.
Især T. Bernhards forfatterskab er sammenligneligt, fx Forstyrrelse.
Anbefales større folkebiblioteker. Kræver formidling, for læsere af ny modernistisk og eksperimenterende litteratur.
