"... NOKWTDT er først og fremmest stadig grindcore, hvor eksperimenterende det end er. Trods støjrockede og dissonante guitarer og trommer, der hist og her rører ved ideen om jazz, bibeholder bandet konstant det udtryk af kaos og uforudsigelighed, som er deres varemærke. Det er stilhed før stormen, selve stormen og den ødemark, der efterfølgende ligger tilbage, som mødes i NOKWTDT's musikalske udtryk. Det er nye linjer og tankerækker gemt lige under overfladen, men det er først og fremmest en voldsomhed, som kan være svær at fordøje. Vælger man at grave en smule i bandets komplekse strukturer og opbygninger, er NOKWTDT's debut en udgivelse, der er anstrengelsen værd".