Nordic songs and romances

"Under titlen 'Nordic Songs and Romances' spiller de erfarne musikere Helge Slaatto og Anne Mette Stæhr omskrevne sange af nordiske sange og små enkle stykker af nordiske komponister som Edvard Grieg, Wilhelm Stenhammar, Johan Svendsen og Jean Sibelius ... Det lyder næsten, som om de har sat Højskolesangbogen i svingninger, så ligefrem og uskyldig klinger musikken i al sin syngende enkelhed. Det lyder virkelig godt, og der er ingen grund til ikke at lade sig charmere af Slaattos violin, der let vibrerende nynner Griegs sange til naive digte af H. C. Andersen".

Læs anmeldelse

"De to musikere byder på et alsidigt og varieret program, hvor man roligt kan sige, at Edvard Grieg er den komponist, der så at sige trækker læsset. Hele 11 af de 17 numre på skiven er skrevet af nordmanden ... Men der er også et par førsteindspilninger. Det gælder Sunleif Rasmussens mere end otte minutter lange romance og Bo Holtens ditto - begge komponeret i 2020 ... Det er en plade, hvis melodiske skønhed lyser godt op i en mørk og corona-nedlukket epoke, for de to glimrende musikere giver os gode anelser om det forår og den sommer, der venter på den anden side".

Læs anmeldelse

"Bei den "Nordic Songs" handelt es sich um Stücke, deren Gesangsstimme hier von der Violine übernommen wird ... Original sind lediglich die Romanzen von Svendsen und Stenhammar sowie (Ersteinspielungen!) von Sunleif Rasmussen und Bo Holten. So handelt es sich um ein Album, das ganz auf Helge Slaatto, den ehemaligen Konzertmeister des Odense Symphonie-Orchesters, zugeschnitten ist. Eine schöne Zusammenstellung, bei der es mir allerdings an wärmendem Schmelz fehlt".

"Hier steht die kleine Form im Vordergrund. Es sind vor allem Lieder, jedoch ganz 'ohne Worte'. Gespielt auf der Violine müssen sich Melodie und Ausdruck allein beweisen - mal mit Gewinn, oft genug aber auch ohne die verbindliche Deutung. Das betrifft weniger die instrumentalen Romanzen von Sibelius, Stenhammar und Svendsen, ergänzt durch zwei neue Werke von Sunleif Rasmussen und Bo Holten. Zwar ordentlich gespielt, fehlt mir an diesem Album letzlich aber jene Portion Atmosphäre und Intimität, durch die solche Musik erst zu sprechen beginnt".