Nova er trist og trænger til at blive muntret lidt op. Heldigvis har far billetter til zoo, og så bliver det en sjov dag - undtagen for far. Let at læse for 7-8-årige.
Nova, Nor og far oplever mange sjove ting. Tit er det far, der glemmer at tænke sig om eller kommer galt afsted. Det går fx ikke så godt for far, når han skal lave mad og får lavet kål, som ingen i familien kan lide. Det går heller ikke efter planen, når han i zoologisk have kommer til at irritere en lama, som efterfølgende spytter ham i ansigtet. Eller når han glemmer kanoen, da de er på kanotur, og pludselig er den ved at drive væk fra dem. Heldigvis falder det hele på plads til sidst i alle tre bøger.
Bøgerne om Nova og Nor er små, hyggelige hverdagsfortællinger, som det er nemt for begynderlæserne at relatere til. Bøgerne er illustreret med farvestrålende tegninger på alle opslag, som understøtter handlingen i teksten. Bøgerne er i Alineas serie "Læs lydret 3", og der er forståelsesopgaver, som passer til bøgerne på forlagets hjemmeside. Forrest i hver bog er der en liste med "ord, der kan drille". Det er en virkelig god idé og en fin hjælp til den voksne, som sidder ved siden af og skal læse bogen sammen med begynderlæseren.
Hvis man kan lide at læse små hverdagsfortællinger som denne, kan man også prøve Asta ser en tyvAsta får en sur kalkun eller Asta får en sur kalkunHvis man kan lide at læse små hverdagsfortællinger som denne, kan man også prøve Asta ser en tyv eller .
Bøgerne anbefales varmt til både skole- og børnebiblioteket.