Simplicity

"Carsten Dahl maler ofte fugle i ganske abstrakte udgaver. Det ligner med andre ord noget genkendeligt og er det alligevel ikke. Det samme kunne man også sige om denne udgivelse. Dahls gamle mentor, trommeslageren Ed Thigpen sagde, at man skal kunne knipse til musikken. Der skal være en rytmisk puls. Med den uforligneligt tilbagelænede Rifbjerg ved trommerne og den solide og stabile Ginman ved bassen, kan Dahl tage på nok så mange abstrakte udflugter ved pianoet. De holder ham på sporet og får musikken til at ligne noget genkendeligt. Carsten Dahl leger med musikkens farver. Han lægger ikke skjul på sin fascination af Bud Powell. Han er også med et eller andet sted inde i Dahls flygel ... Det er spontan og improviseret jazz af meget høj klasse (...), særdeles fokuseret og tight. Rifbjerg og Ginman frembringer nogle sider i Carsten Dahls pianospil, man kun kan holde af".

Læs anmeldelse

"Den næsten pointillistiske måde, Dahl markerer rytmen med venstrehånden på flere af disse stykker, kommer fra [Ahmad] Jamal, men høres også hos [Jan] Johansson og [Bud] Powell, men fra Bach og kun Bach har Dahl her sin måde at skabe kontrapunkt på - fugalt, drømmende, næsten henkastet, men alligevel overmenneskeligt præcist som hos Glenn Gould og et par andre store kolleger ... Man vil forstå, at det i Dahls tilfælde - ulig mange andre jazzfolk, som har prøvet kræfter med Bach - ikke er barokmusikkens indbyggede rytmiske energi, der har vakt hans interesse. Det er snarere den strømmende kraft, som skabelsen af kontrapunkt medfører, han har gjort sig fortrolig med, og som han udfører med netop denne strøms ofte magiske ubesværethed. Ikke at hele Simplicity består af Bach'ske, kildevandsklare strømme - de tre første titler afvikles med netop den afslappede snap your finger-kvalitet, Dahl [har] lært af Ed Thigpen - men det er Dahls besvær med at slippe af med Bach, der gørdenvirkleig interessant og bevægende".