Film / fiktion / drama

Sommertid


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Da Hélène dør er hendes tre voksne børn splittede i spørgsmålet om hvad der skal ske med familiens landhus og dets store kunstsamling og antikviteter. Langsomt viskes minderne om en romantisk familie og en kær barndom ud.

Indhold

Seneste udgave, film (dvd)

Trailer


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2010

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 3. maj 2010

Filmen henvender sig til et voksent publikum, som er til franske og realistiske film.

I anledning af Hélènes 75 års fødselsdag har hun samlet familien i det idylliske landhus, hvor børnene har mange gode minder. Hun bruger anledningen til at forberede dem på at få ansvaret for den store kunstsamling og de mange antikviteter, som hendes onkel, en berømt kunstmaler, har efterladt hende. Samtidig betror hun sig til den ældste søn, Frédéric, om at hun ikke har længe igen, hvorfor det betyder meget for hende, at der er styr på arven. Da Hélène dør, går der ikke længe før de tre søskende alligevel bliver uenige om kunstsamlingen og landhusets fremtid. Minderne om en romantisk familie og en kær barndom begynder langsomt at svinde ud.

Denne franske film er instrueret af Olivier Assayas, som også har et par amerikanske film på bagen - både som instruktør og som manuskriptforfatter. Han har vundet flere priser og har bl.a. været nomineret tre gange i Cannes. Det bedst kendte ansigt i Sommertid er Juliette Binoche, som spiller Adrienne. Hun er kendt for Den engelske patient og Chocolat.

Der er intet spor af Hollywood at finde i filmen. Som publikum forventer man, at der på et tidspunkt vil dukke noget op i familiehistorien, men det sker bare ikke. Til gengæld er det en meget realistisk, langtrukken og fransk film og samtidig et ret så udramatisk drama. Assayas forstår dog at fortælle sin historie, så publikum hægter sig ved filmens personer og deres historier.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2010

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 3. maj 2010

Filmen henvender sig til et voksent publikum, som er til franske og realistiske film.

I anledning af Hélènes 75 års fødselsdag har hun samlet familien i det idylliske landhus, hvor børnene har mange gode minder. Hun bruger anledningen til at forberede dem på at få ansvaret for den store kunstsamling og de mange antikviteter, som hendes onkel, en berømt kunstmaler, har efterladt hende. Samtidig betror hun sig til den ældste søn, Frédéric, om at hun ikke har længe igen, hvorfor det betyder meget for hende, at der er styr på arven. Da Hélène dør, går der ikke længe før de tre søskende alligevel bliver uenige om kunstsamlingen og landhusets fremtid. Minderne om en romantisk familie og en kær barndom begynder langsomt at svinde ud.

Denne franske film er instrueret af Olivier Assayas, som også har et par amerikanske film på bagen - både som instruktør og som manuskriptforfatter. Han har vundet flere priser og har bl.a. været nomineret tre gange i Cannes. Det bedst kendte ansigt i Sommertid er Juliette Binoche, som spiller Adrienne. Hun er kendt for Den engelske patient og Chocolat.

Der er intet spor af Hollywood at finde i filmen. Som publikum forventer man, at der på et tidspunkt vil dukke noget op i familiehistorien, men det sker bare ikke. Til gengæld er det en meget realistisk, langtrukken og fransk film og samtidig et ret så udramatisk drama. Assayas forstår dog at fortælle sin historie, så publikum hægter sig ved filmens personer og deres historier.


Berlingske tidende

d. 11. sep. 2009

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 11. sep. 2009


Kristeligt dagblad

d. 18. sep. 2009

af

af

Henrik Uth Jensen

d. 18. sep. 2009


Weekendavisen

d. 11. sep. 2009

af

af

Bo Green Jensen

d. 11. sep. 2009


Information

d. 11. sep. 2009

af

af

Eva Novrup Redvall

d. 11. sep. 2009


Filmmagasinet Ekko

Nr. 46 (2009)

af

af

Lilian Munk Rösing

Nr. 46 (2009)


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2009

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 11. sep. 2009


Politiken

d. 11. sep. 2009

af

af

Søren Vinterberg

d. 11. sep. 2009



Informationer og udgaver