Musik / hip hop

The boy who played the harp


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Seneste udgave, musik (cd)

History(feat. James Blake)

4:06 min

175 Months

4:34 min

No Weapons(feat. Jim Legxacy)

3:18 min

Chapter 16(feat. Kano)

6:20 min

Raindance(feat. Tems)

3:39 min

Selfish(feat. James Blake)

4:31 min

My 27th Birthday

7:51 min

Marvellous

3:01 min

Fairchild(with Nicole Blakk)

5:46 min

The Boy Who Played the Harp

4:37 min


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 25. nov. 2025

af

af

Jens Dræby

d. 25. nov. 2025

"Kritikere kalder lyden for 'dæmpet' og 'underspillet' med rette. Det er da betagende, men også en smule kvælende. Dave insisterer på, at vi skal nørde bibelske referencer til Kong Saul og Davids harpe, sammen med ham, hvilket resulterer i en plade, der sonisk set træder vande i et hav af tung lyrik ... Man savner desperat, at nogen - måske en producer med mindre ærefrygt - havde turdet smide en beskidt trommesløjfe ind i maskinrummet for at bryde den hellige stemning".


AllMusic

2025

af

af

David Crone

2025

"TBWPTH is skeletal, grandiose, and contemplative, a web of contradictions where answers come with questions of their own; caught between darkness and light, the U.K. legend wrings out some of his most compelling meditations yet".


The guardian

d. 24. okt. 2025

af

af

Alexis Petridis

d. 24. okt. 2025

"Returning with his first album in four years, the arena-filling UK rapper is still such a smart, sharp lyricist as he explores a series of existential crises".


Politiken

d. 31. okt. 2025

af

af

Simon Lund

d. 31. okt. 2025

"Den engelske musikpresse er ved at falde ned ad skrivestolen i begejstring. Og den selvransagende Dave er da også teknisk dygtig med ord ... Men der er så mange ord, så mange tanker og alligevel så lidt temperament, der sætter sig. Dybt skuffende ... Hver sang føles som at læse en leder i Politiken. Hjertedunkende af gode hensigter og humanisme. Men tiden kalder på vrede og oprør, ikke flinkeskolens skriftestols-rap med religiøse overtoner og navlepillende tvivl".