I 1930’ernes Chicago møder vi et helt specielt kærestepar. Frankensteins monster og hans brud. Genrehybrid mellem science fiction, horror, kærlighed og musical, til et voksent publikum der godt kan lide eksperimenterende film.
Filmen indledes med at Mary Shelley (forfatteren til Frankenstein) fortæller, at hun har en historie hun aldrig fik fortalt (hun døde i 1851). Så den fortæller hun fra dødsriget. Den fortælling foregår i 1930’ernes Chicago. Her dukker den mystiske og monstrøse Frank op (ham vi kender som Frankensteins monster) og han vil gerne have en videnskabskvinde til at skabe en partner til ham. De finder liget af Ida som netop er blevet myrdet af nogle gangstere. Og så får Frank sin brud og det umage par begynder et amokløb, a la Bonnie og Clyde, gennem USA og de bliver både jagtet af gangstere og politiet.
En meget anderledes og barok film. Vild energi, visuel opfindsomhed og skønne skuespillere. En modig film der blander et utal af genrer og udtryksformer, der er alt fra musical til science fiction og videre til horror, splat og ikke mindst en kærlighedsfortælling. Alt dette burde ikke fungere, og det er bestemt ikke en film for alle, men det fungerer fornemt fordi filmskaberen har noget på hjerte.
Det er oplagt at se det klassiske mesterværk fra 1935 Frankensteins brudMoulin Rouge! og i forhold til genrevildskabet, og det visuelle overskud, kan man se Moulin Rouge!Det er oplagt at se det klassiske mesterværk fra 1935 Frankensteins brud og i forhold til genrevildskabet, og det visuelle overskud, kan man se .
En vigtig og vild film, bør være repræsenteret i alle samlinger.