Filmen følger over otte år opførelsen af Grønlands første højsikrede fængsel i Nuuk og skildrer de udfordringer og overvejelser, der opstår i denne proces. Den belyser også de dilemmaer, grønlandske indsatte i Danmark står overfor: Skal de blive i danske fængsler eller vende tilbage til Grønland for at afsone i det nye fængsel?