Fotokunstbog med eksperimenterende og stemningsfulde farvefotografier med direkte inspiration fra William Shakespeares skuespil, hvor fotografen henter alle de ledsagende citater fra. For interesserede i både fotokunst og fototeknik.
Fotografen Jens H. Petersen er naturfotograf og har leveret billeder til flere bøger om dansk flora. I bogen her arbejder han som kunstfotograf. Bogens fotos er baseret på tekstudsnit fra Shakespeares "En skærsommernats drøm" fra 1595 - gengivet parallelt i engelsk originaltekst og dansk gendigtning. De gennemgående realistiske fotos fra den danske natur primært skumrings-, og aftenmotiver er forsynet med lyseffekter taget med åben blænde, der giver naturbillederne en særlig bevægelse og stemning. Billedregister med lokalitets- og teknikbeskrivelser bagest i bogen.
Bogen kan bedst karakteriseres som magisk fotorealisme. De stemningsfulde naturmotiver kombineres med bearbejdede, fototekniske lyseffekter, mennesker og figurer. De illustrerer og fortolker naturalfen Puk og andre motiver i Shakespeares drømmeagtige og sværmeriske stykke. Det samlede udtryk er mystisk spændende mellem det dystre og det sanselige.
JHPs bog ligner ikke meget andet i dansk fotografi. Fotografen Poul Pedersen arbejder i Lys og bevægelse ; Spejlvendt eller retvendt også meget med fotoeffekterLys og bevægelseSpejlvendt eller retvendt.
Den primære grund til at anskaffe "Sommersyner" er den fotokunstneriske. Så den anbefales til større biblioteker med publikum til eksperimenterende fotokunst.