Across the universe

Denne vellykkede filmmusical med Beatles-musik kan ses af unge fra 14-15 år, fans af Beatles' musik og af voksne, der selv husker ungdomsoprørets tid i sentresserne, og de vil alle her komme på en mindeværdig musikalsk rejse.

Stilen er britisk-europæisk med et let bruntintet look i en del af scenerne, realismen er gennemgående i store dele af filmen, men imod slutningen især og i en del af musiknumrene ophæves realismen, men vender så tilbage til Jude og Lucy der mødes, forelsker sig og skilles for så på tværs af modkulturer at finde hinanden igen i den amerikanske kulisse og ramme, og stilen bliver aldrig svulstig. Det er en musikalsk rutsjebanetur med kendte sangere som fx Bono, som amerikansk hippieprædikant der bruger sangen "I am the walrus". Vi møder også Joe Cocker og Eddie Izzard, og mange nye talenter. Det tog instruktøren, som også er medforfatter, 5 år at realisere denne ide efter filmen Frida med Selma Hayek, som også har en mindre rolle i denne film. Mange ekstramaterialer på bonusdisk om bl.a. nye skuespillere, filmens univers samt kommentatorspor til selve filmen. Omslag passer til indhold.

Filmen kan sammenlignes med Tommy, 1975 og Hair, 1979 samt The Wall, 1982, som alle er skabt tættere på tiden de tager udgangspunkt i, mens denne film har mere overblik og bagklogskabens mulighed for satire, hvilket udnyttes fint.

En dejlig musikalsk oplevelse med både god underholdning og små spirer til eftertanker for en bred målgruppe af lånere.

Læs hele vurderingen

Denne vellykkede filmmusical med Beatles-musik kan ses af unge fra 14-15 år, fans af Beatles' musik og af voksne, der selv husker ungdomsoprørets tid i sentresserne, og de vil alle her komme på en mindeværdig musikalsk rejse.

Stilen er britisk-europæisk med et let bruntintet look i en del af scenerne, realismen er gennemgående i store dele af filmen, men imod slutningen især og i en del af musiknumrene ophæves realismen, men vender så tilbage til Jude og Lucy der mødes, forelsker sig og skilles for så på tværs af modkulturer at finde hinanden igen i den amerikanske kulisse og ramme, og stilen bliver aldrig svulstig. Det er en musikalsk rutsjebanetur med kendte sangere som fx Bono, som amerikansk hippieprædikant der bruger sangen "I am the walrus". Vi møder også Joe Cocker og Eddie Izzard, og mange nye talenter. Det tog instruktøren, som også er medforfatter, 5 år at realisere denne ide efter filmen Frida med Selma Hayek, som også har en mindre rolle i denne film. Mange ekstramaterialer på bonusdisk om bl.a. nye skuespillere, filmens univers samt kommentatorspor til selve filmen. Omslag passer til indhold.

Filmen kan sammenlignes med Tommy, 1975 og Hair, 1979 samt The Wall, 1982, som alle er skabt tættere på tiden de tager udgangspunkt i, mens denne film har mere overblik og bagklogskabens mulighed for satire, hvilket udnyttes fint.

En dejlig musikalsk oplevelse med både god underholdning og små spirer til eftertanker for en bred målgruppe af lånere.

Læs hele vurderingen