Atlantis

Opdagelsesrejse under havet, der også giver en usædvanlig smuk og poetisk oplevelse for andre end naturinteresserede. Fra 12 år.

Luc Besson beder os i sin poetiske dokumentarfilm om at glemme hverdagen og sammen med ham dykke ned til en storslået, mystisk og harmonisk verden under havet. I åndeløst smukke undervandsoptagelser vises ukommenteret dyr, fisk og planters liv i det rene, blå vand. Vi ser sære, helt ukendte væsener. Det er nok en dokumentarfilm, men ligeså meget et kunstværk, der ikke som mange naturfilm tillægger dyr og fisk menneskelige egenskaber.

Skønt filmen er inddelt i kapitler med titler som "Lyset", "Troen", "Kærlighed" og "Hadet" er det ikke paralleller til mennesket, Besson vil vise, men derimod understrege skønheden i naturen på dens egne betingelser, der ligger langt fra vores hverdagsliv. Det alsidige, franske instruktørikon Luc Besson, slog igennem med den visuelt originale postmodernistiske Subway, 1985, men dokumentaren Atlantis ligger i fin forlængelse af hans ligeledes smukke The big blue, 1988, der også var fascineret af havets mystik i sin historie om nogle dykkeres forsøg på at overgå det menneskeligt mulige.

De uendeligt smukke billeder går op i en højere, poetisk enhed med Bessons ofte benyttede komponist Eric Serras musik, der understreger små og store bevægelser blandt havets skabninger. Billeder og musik er en sjældent dragende sanseoplevelse som man nyder. Filmen giver ingen faktaoplysninger, det er kunst og æstetik af høj karat.

Læs hele vurderingen

Opdagelsesrejse under havet, der også giver en usædvanlig smuk og poetisk oplevelse for andre end naturinteresserede. Fra 12 år.

Luc Besson beder os i sin poetiske dokumentarfilm om at glemme hverdagen og sammen med ham dykke ned til en storslået, mystisk og harmonisk verden under havet. I åndeløst smukke undervandsoptagelser vises ukommenteret dyr, fisk og planters liv i det rene, blå vand. Vi ser sære, helt ukendte væsener. Det er nok en dokumentarfilm, men ligeså meget et kunstværk, der ikke som mange naturfilm tillægger dyr og fisk menneskelige egenskaber.

Skønt filmen er inddelt i kapitler med titler som "Lyset", "Troen", "Kærlighed" og "Hadet" er det ikke paralleller til mennesket, Besson vil vise, men derimod understrege skønheden i naturen på dens egne betingelser, der ligger langt fra vores hverdagsliv. Det alsidige, franske instruktørikon Luc Besson, slog igennem med den visuelt originale postmodernistiske Subway, 1985, men dokumentaren Atlantis ligger i fin forlængelse af hans ligeledes smukke The big blue, 1988, der også var fascineret af havets mystik i sin historie om nogle dykkeres forsøg på at overgå det menneskeligt mulige.

De uendeligt smukke billeder går op i en højere, poetisk enhed med Bessons ofte benyttede komponist Eric Serras musik, der understreger små og store bevægelser blandt havets skabninger. Billeder og musik er en sjældent dragende sanseoplevelse som man nyder. Filmen giver ingen faktaoplysninger, det er kunst og æstetik af høj karat.

Læs hele vurderingen