Chen Nian er en flittig skoleelev. Da en kammerat begår selvmord pga. mobning, kaster mobberne sig over Chen i stedet. Det er en hård daglig kamp, men en dag møder hun den unge rod Xiao og han vil gerne hjælpe.
Chen Nian er teenager og mønsterelev i en kinesisk skole. Da en af klassens mobbeofre begår selvmord, flytter de mobbende klassekammerater deres fokus til Chen. Det bliver en hård daglig kamp både for at opnå gode karakterer, og for at holde mobberne på afstand. Mobberirerne tager til i grovhed, men en dag møder Chen den ungdomskriminelle og rodløse Xiao. Han indvilliger i at blive hendes beskytter, og det får vidtrækkende konsekvenser for dem begge.
Det er en fremragende skildring af mobbekulturen og præstationsræset i det kinesiske skolesystem. Den er barsk i sin nådesløse skildring af mobberi, men også rørende i skildringen af det venskab der opstår mellem Chen og Xiao. De to spiller fantastisk og filmen blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 2020. Den bygger på virkelige begivenheder, der var medvirkende til at få sat mobning på dagsordenen på de kinesiske skoler.
Der findes mange film om mobning bl.a. den kendte Mean girls, men der er ikke mange film tilgængelige på folkebibliotekerne der handler om det kinesiske skolesystem.