lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Bøger / skønlitteratur for børn / rim
Billedbog, 1999
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
De siger, der er liv på Mars
En månemand, ja tænk engang
Her står jeg i mørket og kigger
Jeg har en lille kikkert
Jeg så en stjerne tænde
Jorden er en karrusel
Luften, den gør himlen blå
Mor, sig os hvor himlen begynder
Morgnen lukker lyset ind
Natten, den er stjerneklar
Nærmest Solen er Merkur
Solen er en stjerne
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Min mormors gebis
Jakob Martin Strid
Da far viste mig verdensaltet
Ulf Stark
Nej! sagde Alfons Åberg
Gunilla Bergström (f. 1942)
Tommelise
H.C. Andersen (f. 1805)
Verden omkring dig : spændende viden om fysik og universets love
Mike Barfield
Op og ned
Jane Burnard
Onkel Karfunkel
Halfdan Rasmussen (f. 1915)
Pigen der ville give sin mor en stjerne
Anja C. Andersen
Hvor langt når Alfons?
Gunilla Bergström (f. 1942)
Cykelmyggen Egon
Flemming Quist Møller
d. 2. juni 1999
af
af
Else Lerche
d. 2. juni 1999
Hvem finder på at lave en billedbog med rim og remser om jorden og universet? Makkerparret Hartmann og Karrebæk naturligvis. Versene indeholder mere fakta og mindre vrøvleri end andre af deres bøger. Alligevel er versene fantasifulde, nonsensagtige og nogle helt poetiske. Langt de fleste har god rytme og klang, og rimene fungerer. Versene er sat på venstresidens ydre spalte. Illustrationerne fylder resten af opslaget. Karrebæk har valgt at illustrere dele af teksten. I nogle tilfælde kunne jeg godt ønske, hun havde brugt flere af tekstens detaljer. Nu må oplæseren forklare en del. Nogle illustrationer er sprudlende og sjove, andre enkle og poetiske. De giver fornemmelse af universets storhed. Brugen af farver er meget varieret gennem bogen, men den enkelte illustration indeholder ofte få farvevarianter. To børn er malet som vignetter under teksten på hver side. Rimene er lagt i munden på pigen. Billeder og vers er først og fremmest til glæde, morskab og undren for børn fra 4 år. Men de stiller også spørgsmål til og fortæller om jorden, luften, månen, solen, planeter, stjerner og kometer. Det vil nok føre til ønsket om mere viden om universet. Selv holder jeg mest af verset om Mars. Der vil børnene gerne rejse hen, men kun hvis det ikke stormer.
d. 2. juni 1999
af
af
Ole Frøslev Christensen (skole)
d. 2. juni 1999
Karrebæk og Hartmann i fin form med gode vers, der gør os klogere både på universet og på os selv, og med illustrationer i den velkendte fantasifulde og fabulerende "vilde" stil. Der er både skarphed og sødme i billederne, som tolker de dejlige vers med barnets forestillingsevne. De samler også flot tradition i et nutidigt udtryk. Blandt anerne fornemmer man både Storm P., Ungermann og Beardsley, men stilen er helt Karrebæks egen. I versene går rim, rytme og indhold op i en fin og velklingende helhed. Oplæseren skal ikke vride teksten for at få noget til at passe, og de små pointer kommer naturligt og elegant. Blot kan man undre sig over den lidt ydmyge genrebetegnelse. Der er nemlig ikke tale om rim og remser, men digte eller sange i den tradition, som Harald Bergstedt, Mogens Lorentzen og Harald H. Lund skabte. En varm poetisk stil i børnehøjde med emner, som taler til børn. Med den rette musik kan det blive en ny håndfuld evergreens i børnelitteraturen.
d. 2. juni 1999
af
af
Else Lerche
d. 2. juni 1999
Hvem finder på at lave en billedbog med rim og remser om jorden og universet? Makkerparret Hartmann og Karrebæk naturligvis. Versene indeholder mere fakta og mindre vrøvleri end andre af deres bøger. Alligevel er versene fantasifulde, nonsensagtige og nogle helt poetiske. Langt de fleste har god rytme og klang, og rimene fungerer. Versene er sat på venstresidens ydre spalte. Illustrationerne fylder resten af opslaget. Karrebæk har valgt at illustrere dele af teksten. I nogle tilfælde kunne jeg godt ønske, hun havde brugt flere af tekstens detaljer. Nu må oplæseren forklare en del. Nogle illustrationer er sprudlende og sjove, andre enkle og poetiske. De giver fornemmelse af universets storhed. Brugen af farver er meget varieret gennem bogen, men den enkelte illustration indeholder ofte få farvevarianter. To børn er malet som vignetter under teksten på hver side. Rimene er lagt i munden på pigen. Billeder og vers er først og fremmest til glæde, morskab og undren for børn fra 4 år. Men de stiller også spørgsmål til og fortæller om jorden, luften, månen, solen, planeter, stjerner og kometer. Det vil nok føre til ønsket om mere viden om universet. Selv holder jeg mest af verset om Mars. Der vil børnene gerne rejse hen, men kun hvis det ikke stormer.
d. 2. juni 1999
af
af
Ole Frøslev Christensen (skole)
d. 2. juni 1999
Karrebæk og Hartmann i fin form med gode vers, der gør os klogere både på universet og på os selv, og med illustrationer i den velkendte fantasifulde og fabulerende "vilde" stil. Der er både skarphed og sødme i billederne, som tolker de dejlige vers med barnets forestillingsevne. De samler også flot tradition i et nutidigt udtryk. Blandt anerne fornemmer man både Storm P., Ungermann og Beardsley, men stilen er helt Karrebæks egen. I versene går rim, rytme og indhold op i en fin og velklingende helhed. Oplæseren skal ikke vride teksten for at få noget til at passe, og de små pointer kommer naturligt og elegant. Blot kan man undre sig over den lidt ydmyge genrebetegnelse. Der er nemlig ikke tale om rim og remser, men digte eller sange i den tradition, som Harald Bergstedt, Mogens Lorentzen og Harald H. Lund skabte. En varm poetisk stil i børnehøjde med emner, som taler til børn. Med den rette musik kan det blive en ny håndfuld evergreens i børnelitteraturen.