Det gule tapet

Gotisk novelle fra 1892 om en kvinde, der bures inde af sin lægemand på en tvungen "hvilekur". For voksne, der holder af uhygge og litteratur i verdensklasse.

I dagbogsform følger læseren en kvinde, der efter fødslen af sit barn, bliver lukket inde på et værelse på landet af sin lægemand. Han har forbudt hende at skrive, så dagbogen er hendes hemmelige vidnesbyrd om, hvad der foregår. Hun skal hvile sig og have styrket sine flossede nerver, men det er ikke kun nerverne, der er flossede. Det er det gule tapet på væggen i værelset også, og det kommer der et psykologisk drama på flere planer ud af. Kasper Opstrup har skrevet forord og forklarer, hvordan novellen og forfatteren er blevet glemt, men nu er et ikon inden for feministisk litteratur.

Tænk, at en novelle fra 1892 kan være så vital og nervepirrende i nutiden. Den er ualmindeligt velskrevet, og hele tilgangen til de "Hysteriske kvinder" og læger og mænds kontrol over kvinden er super skræmmende og aktuel. Novellen er på sin vis let at læse, da den slet ikke er skrevet i et gammeldags sprog, men den er vanskelig forståelsesmæssigt at få greb om, da der er så mange - også overnaturlige lag - i den.

Karin Michaëlis skrev også dagbogsromaner med kvinder som fortæller og om stærkt kontroversielle emner. Fx hendes skandalesucces Den farlige Alder fra 1910, som hittede vildt i både Europa og USADen farlige alder.

Køb endelig og brug den i formidlingen. Der er virkelig noget at analysere på og tale om.

Læs hele vurderingen

Gotisk novelle fra 1892 om en kvinde, der bures inde af sin lægemand på en tvungen "hvilekur". For voksne, der holder af uhygge og litteratur i verdensklasse.

I dagbogsform følger læseren en kvinde, der efter fødslen af sit barn, bliver lukket inde på et værelse på landet af sin lægemand. Han har forbudt hende at skrive, så dagbogen er hendes hemmelige vidnesbyrd om, hvad der foregår. Hun skal hvile sig og have styrket sine flossede nerver, men det er ikke kun nerverne, der er flossede. Det er det gule tapet på væggen i værelset også, og det kommer der et psykologisk drama på flere planer ud af. Kasper Opstrup har skrevet forord og forklarer, hvordan novellen og forfatteren er blevet glemt, men nu er et ikon inden for feministisk litteratur.

Tænk, at en novelle fra 1892 kan være så vital og nervepirrende i nutiden. Den er ualmindeligt velskrevet, og hele tilgangen til de "Hysteriske kvinder" og læger og mænds kontrol over kvinden er super skræmmende og aktuel. Novellen er på sin vis let at læse, da den slet ikke er skrevet i et gammeldags sprog, men den er vanskelig forståelsesmæssigt at få greb om, da der er så mange - også overnaturlige lag - i den.

Karin Michaëlis skrev også dagbogsromaner med kvinder som fortæller og om stærkt kontroversielle emner. Fx hendes skandalesucces Den farlige Alder fra 1910, som hittede vildt i både Europa og USADen farlige alder.

Læs hele vurderingen

En sært foruroligende lille bog, en novelle skrevet i 90-erne i Amerika. I en symbolsk form, med en blanding af fornuftsræsonnement og febersyner, beskriver Charlotte Perkins Gilman sin situation som kvinde, bundet af kærlig, umyndiggørende omsorg, afskåret fra egne beslutninger, fanget i et tilgitret værelse med et tapet, hvor kvinder i mønsteret forsøger at kæmpe sig ud gennem det overliggende hæslige mønster. Og lykkes det, må de krybe af sted. Forordet fortæller om forfatterens liv og påviser paralleller til det i novellen, men for den læser, som har beskæftiget sig med kvindefrigørelsens filosofi i de senere år, behøver teksten ikke denne støtte. - En af disse fine små bøger, som man må gøre noget ekstra for i udlånet, hvis de ikke skal drukne helt.

Læs hele vurderingen

En sært foruroligende lille bog, en novelle skrevet i 90-erne i Amerika. I en symbolsk form, med en blanding af fornuftsræsonnement og febersyner, beskriver Charlotte Perkins Gilman sin situation som kvinde, bundet af kærlig, umyndiggørende omsorg, afskåret fra egne beslutninger, fanget i et tilgitret værelse med et tapet, hvor kvinder i mønsteret forsøger at kæmpe sig ud gennem det overliggende hæslige mønster. Og lykkes det, må de krybe af sted. Forordet fortæller om forfatterens liv og påviser paralleller til det i novellen, men for den læser, som har beskæftiget sig med kvindefrigørelsens filosofi i de senere år, behøver teksten ikke denne støtte. - En af disse fine små bøger, som man må gøre noget ekstra for i udlånet, hvis de ikke skal drukne helt.

Læs hele vurderingen