Da Grace og Jackson flytter ind i hans barndomshjem på landet, åbner et nyt kapitel i deres liv. Med et lille barn og omgivelser langt fra storbyen må Grace finde sig til rette i en hverdag, hvor kærlighed, drømme og uforudsete udfordringer støder sammen. For seere af psykologiske dramaer.
Grace og Jackson vender tilbage til Jacksons hjemby - en lille støvet flække langt fra alt. Det utiltalende hus har de arvet efter en onkel, men det unge par flytter ind med håbet om at kunne forfølge deres drømme om at skrive og spille musik og får en lille dreng. Graces seksualitet og skabertrang er stærk og dominerende og hun føler sig rastløs, isoleret og fanget både under graviditeten og i moderskabet. Den unavngivne dreng er konstant i fokus og langsomt smuldrer forholdet til Jackson og erstattes af vildskab, vanvid og frustration.
Et skævt og nærmest absurd psykologisk drama om moderskab og ægteskab og følelsen af at miste sig selv i sin nye identitet som mor. Selve settingen med det faldefærdige, rodede og isolerede hus er knugende og klaustrofobisk og Jennifer Lawrence spiller fantastisk som den frustrerede og meget fysiske Grace. Emnet er vigtigt, men med sin aparte adfærd skaber Grace også en distance til seeren, der aldrig for alvor bliver rørt.
Instruktørens egen We need to talk about Kevin handler også om at opgive dele af sig selv i sit forældreskabHvad med Kevin?.
På trods af sit stjernecast en ret smal film, der anbefales til de største filmsamlinger.