En række bestialske mord i Sønderjylland sætter den nyforflyttede politimand Vitus Emmental på prøve, samtidig med at han prøver at finde sig selv i en ny by. For læsere af voldsomme krimier.
Det er andet bind i serien om Vitus Emmental. I denne bog er han flyttet til Sønderjylland og skal prøve at passe ind på den meget rolige og sociale lokalstation i Fjellerup. På sin første opgave opdager Vitus et lig i en kælder. En kvinde, der har fået proppet en elpære i halsen. Snart sker der flere mord, og Vitus er overbevist om, at de hænger sammen. Samtidig kæmper Vitus med sit privatliv og alt det, han efterlod i København.
Der er fart på efterforskningen, og Vitus' drivkraft giver handlingen et godt tempo. Opklaringsarbejdet er spændende at følge med i. Nogle af karaktererne er lidt unuancerede og karikerede, og der er mange at holde styr på. Der er meget grafiske beskrivelser af den vold, ofrene har været udsat for. Bøgerne i serien bør læses i rækkefølge.
De blodige beskrivelser kan minde om bøger af Chris Carter. Mand uden ansigtManden i tre dele og Manden i tre dele er også krimier, der foregår i SønderjyllandDe blodige beskrivelser kan minde om bøger af Chris Carter. Mand uden ansigt og er også krimier, der foregår i Sønderjylland.
Anbefales til de store krimisamlinger med et kig på, hvordan første bind har lånt ud.