Finn Herman

En skrækkelig historie om fortrængning, eller er det om moderkærlighed der gør blind? I hvert fald er det en uhyggelig morsom fortælling om en sulten krokodille, Finn Herman. Den bor hos en fin dame der kalder sig mor når hun taler til den. De to skal købe ind, og Finn Herman formanes at passe på for byen rummer mange farer for en lille krokodille. Straks møder de da også en and, og den kan jo godt forskrække en krokodille ved at blafre med vingerne og sige rap-rap. Der lyder nu ikke noget rap-rap, blot et HAPS og vi ser en enkelt fjer flyve. Damen noterer at anden er fløjet sin vej og sikrer sig at Finn ikke er bange. Og sådan overstår de mødet med en kat, en hund, en dreng, en elefant og elefantpasseren, og så er det tid til aftensmad! Ill. er et imponerende eksempel på en udvidende sammentænkning af fortælling og ill. Både det besynderlig univers, den tommetykke ironi og de bizarre hændelser opfattes i lige så høj grad som et produkt af ill. som af teksten. Damen i tåbelig lyserød pels og krokodillens kæmpe, tandede gab er med på alle ill. i de mest varierede beskæringer, yderligere raffineret ved at ca. hver anden side kun har 3/4 længde. Til sidst må Finn Hermans hurtigtvoksende korpus vises på to folde ud-sider. Herligt gys fra 3-4 år.

Læs hele vurderingen

Billedfortællingen om krokodillen Finn Herman er på én og samme gang forudsigelig og overraskende. Selve drivkraften i historien er forudsigeligheden, for det er meningen, at man hele tiden spænder forventningerne op til, hvad der videre skal ske. Og det sker også, men på en overraskende, overdreven måde. Det er i høj grad en historie, der kan samle en større børneflok til et frydefuldt grin og fælles spændte forventninger. Den rene og skære underholdning uden antydning af dybere budskab - men god, overraskende og charmerende underholdning for alle børn mellem 3 og 10 år - og i højeste grad også for den voksne oplæser. Historien handler om en dame, der tager sin sultne krokodille med i byen. Alle de møder forsvinder. Hvorhen mon? Sjovt nok bliver krokodillen større og større efterhånden som dyr og mennesker forsvinder - og til sidst falder krokodillen mæt i søvn, nu én meter lang - helt bogstaveligt. Letén og Bartholin er velkendte hver for sig og som makkerpar er de en forfriskende nyhed med denne barokke, charmerende og veloplagt skæg og ballade-bog, der er karakteriseret ved en god idé, et sjovt og klart sprog og nogle herligt skøre tegninger.

Læs hele vurderingen

Billedfortællingen om krokodillen Finn Herman er på én og samme gang forudsigelig og overraskende. Selve drivkraften i historien er forudsigeligheden, for det er meningen, at man hele tiden spænder forventningerne op til, hvad der videre skal ske. Og det sker også, men på en overraskende, overdreven måde. Det er i høj grad en historie, der kan samle en større børneflok til et frydefuldt grin og fælles spændte forventninger. Den rene og skære underholdning uden antydning af dybere budskab - men god, overraskende og charmerende underholdning for alle børn mellem 3 og 10 år - og i højeste grad også for den voksne oplæser. Historien handler om en dame, der tager sin sultne krokodille med i byen. Alle de møder forsvinder. Hvorhen mon? Sjovt nok bliver krokodillen større og større efterhånden som dyr og mennesker forsvinder - og til sidst falder krokodillen mæt i søvn, nu én meter lang - helt bogstaveligt. Letén og Bartholin er velkendte hver for sig og som makkerpar er de en forfriskende nyhed med denne barokke, charmerende og veloplagt skæg og ballade-bog, der er karakteriseret ved en god idé, et sjovt og klart sprog og nogle herligt skøre tegninger.

Læs hele vurderingen

En skrækkelig historie om fortrængning, eller er det om moderkærlighed der gør blind? I hvert fald er det en uhyggelig morsom fortælling om en sulten krokodille, Finn Herman. Den bor hos en fin dame der kalder sig mor når hun taler til den. De to skal købe ind, og Finn Herman formanes at passe på for byen rummer mange farer for en lille krokodille. Straks møder de da også en and, og den kan jo godt forskrække en krokodille ved at blafre med vingerne og sige rap-rap. Der lyder nu ikke noget rap-rap, blot et HAPS og vi ser en enkelt fjer flyve. Damen noterer at anden er fløjet sin vej og sikrer sig at Finn ikke er bange. Og sådan overstår de mødet med en kat, en hund, en dreng, en elefant og elefantpasseren, og så er det tid til aftensmad! Ill. er et imponerende eksempel på en udvidende sammentænkning af fortælling og ill. Både det besynderlig univers, den tommetykke ironi og de bizarre hændelser opfattes i lige så høj grad som et produkt af ill. som af teksten. Damen i tåbelig lyserød pels og krokodillens kæmpe, tandede gab er med på alle ill. i de mest varierede beskæringer, yderligere raffineret ved at ca. hver anden side kun har 3/4 længde. Til sidst må Finn Hermans hurtigtvoksende korpus vises på to folde ud-sider. Herligt gys fra 3-4 år.

Læs hele vurderingen