Gudhjemtid

Tiden og præcise klokkeslæt tager de fleste af os for givet. Men vi skal ikke længere tilbage end 1890'erne, før der var forskel på tiden i den østlige og vestlige del af Danmark. For videregående og populærhistorisk interesserede.

I 1860'erne gik urene efter lokal soltid med 27 min. forskel mellem landsdelene, hvilket gav stigende problemer for køreplaner, telegraf, menneskelige relationer og forretningsaftaler. I udlandet var forholdene tilsvarende kaotiske, indtil man gradvist begyndte man at tilslutte sig de tidszoner og den universaltid, vi kender i dag. I Danmark blev 1894 året, hvor vi fik en landsdækkende fællestid. Bogen fortæller om tidsopfattelsen fra soltid til fællestid, kirkens rolle og den protestantiske arbejdsetik, de første kirkeure, og hvordan uret blev udbredt blandt almuen. Hertil kommer besværet med upræcise ure og stadigt behov for en fælles rettesnor i byerne. Endelig forklares betydningen af den nye universaltid for transport, industri og internationalt samkvem. Til sidst afsluttes med et kapitel om tidstyranni. Bogen er den første i serien "100 danmarkshistorier".

Selv om coveret ikke sælger bogen, så får den interesserede læser her et hidtil ret upåagtet, men ikke desto mindre væsentligt stykke danmarkshistorie. Alt sammen spændende fortalt. For en stor dels vedkommende serveret med et godt glimt i øjet og krydret med underholdende, illustrative anekdoter.

Emnet berøres også i: Ikke tid nokTidens gang i tidens løb og Tidens gang i tidens løbEmnet berøres også i: Ikke tid nok og .

Til større biblioteker.

Læs hele vurderingen

Tiden og præcise klokkeslæt tager de fleste af os for givet. Men vi skal ikke længere tilbage end 1890'erne, før der var forskel på tiden i den østlige og vestlige del af Danmark. For videregående og populærhistorisk interesserede.

I 1860'erne gik urene efter lokal soltid med 27 min. forskel mellem landsdelene, hvilket gav stigende problemer for køreplaner, telegraf, menneskelige relationer og forretningsaftaler. I udlandet var forholdene tilsvarende kaotiske, indtil man gradvist begyndte man at tilslutte sig de tidszoner og den universaltid, vi kender i dag. I Danmark blev 1894 året, hvor vi fik en landsdækkende fællestid. Bogen fortæller om tidsopfattelsen fra soltid til fællestid, kirkens rolle og den protestantiske arbejdsetik, de første kirkeure, og hvordan uret blev udbredt blandt almuen. Hertil kommer besværet med upræcise ure og stadigt behov for en fælles rettesnor i byerne. Endelig forklares betydningen af den nye universaltid for transport, industri og internationalt samkvem. Til sidst afsluttes med et kapitel om tidstyranni. Bogen er den første i serien "100 danmarkshistorier".

Selv om coveret ikke sælger bogen, så får den interesserede læser her et hidtil ret upåagtet, men ikke desto mindre væsentligt stykke danmarkshistorie. Alt sammen spændende fortalt. For en stor dels vedkommende serveret med et godt glimt i øjet og krydret med underholdende, illustrative anekdoter.

Emnet berøres også i: Ikke tid nokTidens gang i tidens løb og Tidens gang i tidens løbEmnet berøres også i: Ikke tid nok og .

Læs hele vurderingen