Den svenske kok, Stefan Ekengren, kommer her med en mesterkoks hyldest til kartoflen. En gylden grundsten, der har formet vores madkultur. For madglade læsere, der vil udforske både klassiske og mere ukendte kartoffelretter.
Bogen rummer omkring 90 opskrifter med kartofler i alle tænkelige afskygninger, fordelt på kapitler om fx kogte, stegte og friterede kartofler. Her finder man både svenske klassikere som fx raggmunk og hasselback-variationer samt internationale retter som fx papas arrugadas, tartiflette og kartoffelfocaccia. Opskrifterne ledsages af afsnit om kartoflens historie og interviews med gotlandske kartoffelbønder, der giver indblik i dyrkning og sorter. Bag udgivelsen står den svenske kok og restauratør Stefan Ekengren.
Ekengren har begået en sand kærlighedserklæring til kartoflen. Opskrifterne er herligt varierede og kommer vidt omkring, hvad der kan lade sig gøre med en kartoffel. En del opskrifter bærer præg af det svenske, men det forstyrrer ikke det samlede billede. "Kartofler" er en lækker, flot og solid kogebog med opskrifter for de fleste og et bredt fokus på teknikker og variationer. Alle kender kogte, hvide kartofler, men for læsere der vil genopdage den underspillede kartoffel, er "Kartofler" det helt rigtige sted at lede.
Kartofler har et lignende fokus, men med mere komplicerede opskrifter.