Det belastede Malmvägen-område i Stockholm kontrolleres med hård hånd af klanen Mansour. Hvis du vil overleve her, er der andre regler end i resten af samfundet, regler som unge Josef Mehrabi lærer at klare sig i. Episk underholdning for læsere af spændingsromaner.
Antonia og Josef fødes samme dag, den 1. september 1997, på Danderyd Hospital, men deres liv udfolder sig i vidt forskellige retninger. Antonia vokser op i en tryg og stabil kernefamilie, mens Josef vokser op i det belastede område Malmvägen. Over de næste tre årtier lever de parallelle liv, i dybt forskellige sociale lag, indtil deres veje krydses igen, da Antonias verden går i stykker. Bogen er 1. bind i en trilogi, Pascal Engman har senest udgivet Skammens vej.
Dette er en storslået og stærk fortælling om den eskalerende bandekriminalitet i Sverige. Om narkohandel, skuddrab og om den stigende mængde vold i samfundet. En fortælling af nærmest episke proportioner, hvor forfatteren giver en række hovedpersoner forskellige forudsætninger fra fødslen, og elegant får dem til at krydse hinandens livsbaner. Det er en virkelig velskrevet start på en fortælling med stort potentiale, men også guf for den erfarne krimi- og spændingslæser, som kan holde rede på et stort persongalleri.
Kan sammenlignes med storslåede krimiserier som fx Stieg Larssons Millenium-serie, hvor 1. del har titlen Mænd der hader kvinderVip-rummet eller Jens Lapidus' Top Dog-serie, 1. del Vip-rummetKan sammenlignes med storslåede krimiserier som fx Stieg Larssons Millenium-serie, hvor 1. del har titlen Mænd der hader kvinder eller Jens Lapidus' Top Dog-serie, 1. del .
Anbefales bredt indkøbt.