Fotos ledsaget af digte fra og om København. Både fotos og digte er "mørke" og stemningsfulde og supplerer hinanden godt. For interesserede i fotokunst og lyrik.
Stig Dalager har et langt virke inden for de fleste litterære former - også som lyriker. I bogen her leverer han de tekstmæssige bidrag til fotografen Martin Dybdals billeder, der har fotograferet i mere end 30 år og er kendt for sine teknisk gode og stemningsfulde bybilleder. Bogen består af helsides billeder i bogens bredformat, fortrinsvis i s/h; enkelte er i bruntintet eller blåtonede og fylder mest. Motiverne er mørke bybilleder, hvor stemningen sættes af den kunstige belysning fra gadelygter, butiksruder og parkbelysning kombineret med skumringslys. SDs digte lægger sig tæt op ad billederne: "Der er aftener/Hvor det åbner sig/Uden at det står klart/Sætningerne bevæger sig/Står stille/En port er passeret/Du vender tilbage/Lamperne ned/Deres slør/Er forvandlet(..)Det hvide - rejsen - de iltede ord/(..)". Bogen er 2. del i serien "Københavner-billeder", hvor 1. del er København - hvor lyset bryder ind.
Digtene understøtter billederne af husfacader og de våde gaders reflekser med de mentale billeder, de skaber, og som giver et kunstnerisk, anderledes billede af Københavns unikke atmosfære.
Samme mørke stemning findes i Krass Clements Bag Saga blokNørreport Station om indre bys forvandling og i Klaus Holstings mere farverigt portræt af Nørreport StationSamme mørke stemning findes i Krass Clements Bag Saga blok om indre bys forvandling og i Klaus Holstings mere farverigt portræt af .
Fint supplement til kategorien af foto- og lyrikbøger. Anbefales til større biblioteker.